Annonce
Politik

Pape vil give politiet bedre værktøjer mod teltlejre

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil udvide politiets mulighed for at give zoneforbud til udenlandske tilrejsende, der slår teltlejre op i Danmark. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Regeringen vil skærpe indsatsen mod udenlandske tilrejsende, som slår lejr op og skaber utryghed.

Romaer er slet ikke fredet. Politiet har ryddet over 25 romalejre, siden Folketinget strammede reglerne.

Det fastslår justitsminister Søren Pape Poulsen (K) under Folketingets afslutningsdebat.

- Vi har en ny lov, som trådte i kraft 1. april. Politiet har i år ryddet mere end 25 lejre. Så sent som i går (tirsdag) havde de en aktion. De rydder lejrene hele tiden. Anholder folk, som får bøde, siger ministeren.

Samtidig barsler regeringen med flere initiativer, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Det skal blandt andet ske ved at styrke politiets eksisterende mulighed for at give zoneforbud, så det kan gælde større geografiske områder.

Regeringen vil også se på, om politiet kan give et zoneforbud allerede første gang, udlændinge overtræder reglerne.

Myndighederne skal også undersøge muligheden for at lave en fast-track-ordning, så man hurtigt kan få afprøvet, om en person har opholdsgrundlag i Danmark.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), efterlyser i Berlingske mere handling fra Folketinget. Pape er enig i, at der skal gøres mere.

- Det er noget rod, at vi har romaer, som tigger aggressivt, stjæler og bruger gader som toilet, siger justitsministeren.

I samarbejde med udlændingeminister Inger Støjberg (V) vil han sikre "en mere effektiv udvisning". Mange af de pågældende personer beskyttes som rumænere af EU's regler om fri bevægelighed, påpeger Pape.

- Det er lige præcis udfordringen. Vi ser på, hvad vi kan gøre. Andre EU-lande har også udfordringer med romaer.

Københavns Politi ryddede forleden fire lejre i København. Det var i Lille Kongensgade, på Islands Brygge, Vesterbrogade og Nyropsgade.

Ni personer fik hver en bøde på 1000 kroner for at bo i lejre, som ifølge politiet skaber utryghed. Én blev henvist til Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning.

24. maj blev 27 personer anholdt ved politiets razzia mod syv lejre. Aktionen ramte lejre ved Dronning Louises Bro på Nørrebro og Vesterbrogade.

I Trinitatis Kirke nær Rundetårn har personalet klaget over uhumske, sundhedsfarlige forhold med affald og afføring i forbindelse med en lejr.

  • Folketingets afslutningsdebat
    Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil udvide politiets mulighed for at give zoneforbud til udenlandske tilrejsende, der slår teltlejre op i Danmark. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land