Det kan ikke passe, at man må se sig over skulderen på grund af seksualitet, tro og hudfarve, siger minister.
Hvorfor bliver nogle mennesker udsat for overfald i nattelivet på grund af deres seksualitet eller hudfarve? Og hvorfor bliver nogle udsat for chikane på deres bopæl på grund af deres tro?
Det er svært for justitsminister Søren Pape Poulsen (K) at begribe. Han mener, at der er behov for en kulturændring. Men først har han behov for at blive klogere på, hvor og hvordan der kan sættes ind.
- Det kan simpelthen ikke passe, at man i 2019 skal leve i en tid, hvor man skal gå og kigge sig over skulderen på grund af tro eller seksualitet, siger justitsministeren.
- Man skal ikke overfaldes, bare fordi man er den, man er.
Søren Pape Poulsen har sat gang i et arbejde, hvor han sammen med en række organisationer og eksperter vil "arbejde på højtryk", så han inden sommer kan præsentere en række initiativer, der kan styrke indsatsen mod hadforbrydelser.
Det er blandt andet Det Jødiske Samfund, LGBT Danmark og Institut for Menneskerettigheder, som inden påske får en indkaldelse til et møde, hvor mulige tiltag på området kan blive diskuteret.
Arbejdet skal køre i tre spor. Ofre skal have bedre forhold, når de henvender sig til politiet, der skal skabes et større vidensgrundlag om hadforbrydelser, og så skal der mere klarhed over omfanget af negativ social kontrol.
Men der er ikke lang tid at løbe på, for om tre måneder er der afholdt folketingsvalg, og der er sandsynlighed for, at Søren Pape Poulsen må overlade sit kontor i Justitsministeriet til en ny justitsminister.
Problemet med hadforbrydelser ligger også Søren Pape Poulsen personligt på sinde, fordi han som homoseksuel selv tilhører en minoritet. Han forsikrer, at det også vil optage ham efter et valg.
- Uanset hvordan et valg går, ændrer det ikke på min holdning, siger Søren Pape Poulsen.
- Desuden har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at der vil komme en justitsminister efter mig - hvis jeg ikke kan blive her - som ikke synes, at vi skal gøre noget ved det.
Seneste rapport om hadforbrydelser fra Rigspolitiet viser, at politiet i 2017 registrerede 446 sager om hadforbrydelser. Men det faktiske antal vurderes af Rigspolitiet til at være langt højere.