Regeringen og fire partier har indgået en aftale om folkeskolen, hvor der blandt andet venter mere lokal styring, færre prøver og juniormesterlære.
Skolen er blevet for centralt styret, mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som tirsdag præsenterer aftalen på et pressemøde med de øvrige forligspartier.
Ministeren sammenligner sig egen skoletid med nutiden, hvor folkeskoleloven i den mellemliggende periode er vokset fra 10.000 til 20.000 ord, lyder det.
- Det har ikke været godt for folkeskolen. Det er en forestilling om, at vi ved, hvad der er bedst for folkeskolen. Det er forkert, siger han.
Der prioriteres årligt 740 millioner kroner med aftalen, som ifølge forligspartierne vil give mere lokal frihed.
De meget omstridte læreplaner fornys og slankes, hedder det i aftalen, som regeringen har indgået sammen med LA, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti.
Ændringen og slankningen af læreplaner bliver ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) nok "den største enkeltstående ændring".
Ud over den varige prioritering af midler er partierne enige om at give en enkeltstående "saltvandsindsprøjtning" på 540 millioner kroner til fysiske bøger.
Det er et initiativ, der skal bringe eleverne mere væk fra skærme.
Partierne er enige om at forbedre faglokaler for 2,6 milliarder kroner. Det skal anspore til leg og bevægelse.
Den understøttende undervisning skal afskaffes.
Som eksempel på den styring, der nu skal lempes, nævner børne- og undervisningsministeren bevægelse for eleverne.
- Der står i lovgivningen, at alle elever skal bevæge sig 45 minutter om dagen. Vi er alle enige i, at elever skal bevæge sig, men en stopurstilgang er forkert, siger han.
- Sådan er der en stribevis af initiativer i aftalen, som grundlæggende betyder, at politikerne træder et skridt tilbage og lokalsamfundet træder frem.
I oktober spillede regeringen ud med et forslag om juniormesterlære, og det bliver nu en realitet.
Det betyder, at elever i 8. og 9. klasse kan vælge et forløb, hvor de er på en virksomhed to dage om ugen og de resterende tre på skolen.
/ritzau/