Annonce
Politik

Partier vil fordele 500 millioner til normeringer efter børnetal

Ifølge pædagogernes fagforbund Bupl vil de første 500 millioner, som er afsat til bedre normeringer i 2020, række til 1500 flere pædagoger. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kommuner med mange børn under fem år vil formentlig få mest ud af den første halve milliard til flere voksne.

De første 500 millioner kroner til bedre normeringer i landets vuggestuer og børnehaver kan være på vej ud i kommunerne.

Inden regeringen og støttepartierne for alvor går i gang med at finde en model for, hvordan der skal sikres flere voksne i børnehaver og vuggestuer, skal den første sjat penge udmøntes.

Ifølge partierne er der lagt op til, at de penge skal fordeles efter børnetal.

Det betyder, at kommuner med flest børn under fem år også får den største sum penge, som sandsynligvis vil blive øremærket til flere pædagoger eller pædagogiske assistenter.

Den del af aftalen forventer både SF, Enhedslisten og De Radikale at blive færdige med fredag, hvor de igen mødes med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- For SF er det afgørende, at de kommer ud hurtigt. Det er også vigtigt, at pengene bliver øremærket til flere voksne, siger SF's børneordfører, Jacob Mark.

- Forhåbentligt bliver vi på fredag enige om, at de her 500 millioner kan sendes nu, så institutionerne kan begynde at ansætte med det samme, siger han.

Børneordfører Jakob Sølvhøj, som leder forhandlingerne for Enhedslisten, forventer ligeledes, at partierne fredag er på plads med en aftale om at udmønte de første 500 millioner kroner.

- Hvis vi bliver enige nu, og det bliver meldt ud til kommunerne, så kan man nærmest allerede ansætte flere voksne fra 1. marts og senest 1. april, siger han.

Ifølge pædagogernes fagforbund Bupl vil de 500 millioner kroner række til 1500 flere pædagoger, hvis forældrebetalingen fastholdes på det nuværende niveau. Kommunerne kan opkræve 25 procent af udgifterne til børnepasning i forældrebetaling.

I Danmark er der knap 4000 institutioner, så det står klart, at det ikke vil være alle, som kommer til at mærke den første pengeindsprøjtning.

Udmøntningen af pengene for 2020 er blot en lille del af den store aftale, partierne forhandler om.

Den større og langt sværere opgave er at blive enige om en model for, hvordan partierne vil sikre, at der fremover bliver en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn.

Kernen i den diskussion er, om minimumsnormeringer skal tælles på institutionsniveau, eller om det skal gælde som et gennemsnit for de enkelte kommuner.

De første 500 millioner kroner til minimumsnormeringer er afsat på finansloven for 2020, og aftalen er, at det tal stiger til 1,6 milliarder i 2025, så kommunerne løbende kan øge normeringerne.

  • RB PLUS Tre vigtige spørgsmål om minimumsnormeringer
    Ifølge pædagogernes fagforbund Bupl vil de første 500 millioner, som er afsat til bedre normeringer i 2020, række til 1500 flere pædagoger. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn