Partier vil have navneopråb ved afstemning om rigsretssag

Når der skal stemmes om nedsættelsen af en rigsretssag mod tidligere udlændingeminister Inger Støjberg (V), er det muligt, at navnet på hvert enkelt af Folketingets medlemmer bliver råbt op.

Det skyldes, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige kræver navneopråb, som kræver 17 mandater, hvilket er en form, som benyttes meget sjældent.

- Det er en historisk beslutning. Rigsretssager er ikke noget, der hører dagligdagen til. Det har enorm betydning fremover, hvordan man stemmer i denne sag.

- Det er vigtigt, at hver enkelt afgiver sin stemme med sin samvittighed højt og tydeligt, siger Pia Kjærsgaard, der er medlem af Folketingets ledelse for Dansk Folkeparti.

Hun henviser blandt andet til, at størstedelen af Venstre stemmer for en rigsretssag mod partiets eget medlem. Men ni medlemmer, herunder Inger Støjberg, vil stemme imod.

Normalt foregår afstemninger i Folketingssalen via et elektronisk afstemningssystem.

Navneopråb kræver enten, at mindst 17 medlemmer forinden har anmodet om det skriftligt, eller at Folketingets formand har bestemt det.

Men hvis et flertal af de deltagende ved afstemningen er imod forslaget, kan det bortfalde.

De to partier har tidligere krævet, at alle folketingsmedlemmer skulle være til stede, når der skal stemmes.

Det betyder, at alle folketingsmedlemmer skal afgive deres stemme i Salen. Det ventes at blive en udfordring på grund af udbredelsen af coronavirus.

Folketinget følger retningslinjerne fra myndighederne, som går på, at der skal holdes to meters afstand mellem medlemmerne - ellers skal der bæres mundbind.

Nye Borgerlige vil også have navneopråb.

- Absolut. Danskerne skal vide, hvem der sendte Inger Støjberg i rigsretten, skriver formand Pernille Vermund i en kommentar.

Torsdag skal Folketinget debattere sagen, og tirsdag i næste uge skal medlemmerne stemme for eller imod en rigsretssag, som vil blive den blot sjette i danmarkshistorien.

Det er uvist, hvor stor debatlysten bliver i Salen, da partierne på forhånd har afgivet en betænkning, som indeholder deres politiske argumenter for og imod.

Eksempelvis mener Socialdemokratiet, at adskillelse af unge asylpar var "politisk set rigtig", men "juridisk forkert".

Under Tamilsagen prøvede Fremskridtspartiet at rejse en debat, men ingen af de andre partier bed på. Dengang var der en clearingaftale, så ikke alle behøvede være til stede.

Det nedskrives altid, hvem der stemmer for og imod et lovforslag, men i Tamilsagen blev det også nedskrevet, hvem der ikke var der, da rigsretssagen blev stemt igennem.

Den tiltalte - og senere dømte - var Erik Ninn-Hansen (K), og han forlod Folketingssalen, kort før der skulle stemmes i 1993.

De nordatlantiske mandater vil undlade at stemme.