Annonce
Politik

Partiledere er dybt berørte: Pape var et fantastisk menneske

Søren Pape Poulsen er død. Han blev 52 år. Partilederkolleger mindes den afdøde konservative formand, som afgik ved døden lørdag. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Politiske kolleger deler personlige minder om venskab med Søren Pape, der beskrives som varm og ordentlig.

Kolleger i Folketinget modtager meldingen om den konservative partileder Søren Pape Poulsens død med chok og sorg.

Lørdag efter middag afgik partilederen ved døden, efter at han fredag blev ramt af en hjerneblødning under et partimøde i Vejen.

- Søren var ikke bare en fantastisk kollega, han var også et fantastisk menneske. Med hjertet på rette sted. Med blik for menneskene omkring ham. Eftertænksom, ordentlig og betænksom. Og med en munter og virksom tilgang til livet, skriver LA-leder Alex Vanopslagh på X.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, skriver på Facebook, at "tårerne har trillet hele eftermiddagen".

- Min gode, søde, varme og kærlige ven Søren er her ikke mere, skriver hun.

- Jeg kan slet ikke rumme det. Tidligere i dag tænkte jeg på ham, da jeg så den soldaterfigur, som han gav mig i gave forleden med ordene, at "ja, selv en SF'er kan vel efterhånden godt have en soldat i hjemmet", skriver hun.

Olsen Dyhr og Pape blev begge formænd for deres partier i 2014, og SF-formanden kunne for nylig lade sig fejre efter ti år på posten som den længst siddende af de nuværende formænd i Folketinget.

Søren Pape Poulsen kunne til efteråret have rundet det samme hjørne.

- Han og jeg har gennem årene talt rigtig meget sammen. Vi blev formænd for vores partier næsten samtidigt. Vi har fulgtes ad. Og det har jeg sat stor pris på.

- For man er så uendelig alene i toppolitik og ikke meget kan helt sammenlignes med det at være partiformand. Men nu, ja så er han ikke mere. Og det kan jeg slet ikke begribe, skriver Pia Olsen Dyhr.

Også Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, mindes sin kollega på Facebook:

- Jeg er så ulykkelig over, at min gode, kærlige og helt fortrolige ven, Søren, er død. Vi har haft så mange gode oplevelser sammen, og der var intet, hverken personligt eller arbejdsmæssigt, som vi ikke kunne tale om.

- Søren, jeg vil savne dig hver dag, tilføjer hun.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, mindes Søren Pape med ordene:

- Så trist og tragisk. En god kollega af sjælden høj standard, som formåede at være både menneske og politiker på samme tid. Så trist. Alle mine tanker går til hans familie, venner og ikke mindst til Det Konservative Folkeparti, skriver Morten Messerschmidt på Facebook.

"Ven" er et gennemgående ord i de mindeord, der deles fra kolleger i Folketinget.

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, havde et samarbejde i oppositionen med Pape og De Konservative.

- Det er med dyb sorg, at jeg netop har fået den chokerende nyhed, at min gode ven og kollega Søren Pape Poulsen er død. Så sent som i tirsdags sad vi og grinede på mit kontor. Det er ikke til at fatte. Alle mine tanker går til hans familie og kære. Ære være hans minde, skriver Lidegaard på X.

/ritzau/

  • Det Konservative Folkeparti holder landsråd
    Søren Pape Poulsen er død. Han blev 52 år. Partilederkolleger mindes den afdøde konservative formand, som afgik ved døden lørdag. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år