Pensionsfinte redder regeringen fra milliardunderskud

Skat af danskernes milliardstore pensionsopsparinger lapper et mega hul i statskassen i år. I august ventede regeringen et underskud på de offentlige finanser på 22 milliarder kroner, men det er nu vendt til et overskud på 34 milliarder kroner, svarende til 1,7 procent af bruttonationalproduktet, BNP.

Det er første gang, siden finanskrisen satte ind i 2008, at der er overskud på de offentlige finanser. Årsagen er, at regeringen giver danskerne rabat på beskatningen af kapitalpensioner, og det har gjort, at milliarderne vælter ind i statskassen.

Samtidig regner regeringen med, at beskatningen af pensionsafkastet - som regeringen hævede i 2012 fra 15 til 15,3 procent - sender 25 milliarder kroner mere i statskassen i år.

I alt lægger de to beskatninger af pensionsformuerne 57,3 milliarder kroner mere i statskassen i år. Skatterabatten på kapitalpensioner - fra 40 til 37,5 procent - fortsætter i 2015.

Samtidig udvides skatterabatten fra april næste år til også at omfatte opsparingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det vil ifølge regeringens beregninger give 15 milliarder kroner i indtægt.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) er ikke bekymret over, at regeringen med pensionsfinterne tager hul på fremtidens skatteindtægter.

- Det er fuldt ud ansvarligt, fordi pengene bruges til at nedbringe gælden og ikke til at forstærke finanspolitikken, siger Morten Østergaard på et pressemøde i forbindelse med regeringens Økonomiske Redegørelse torsdag.

På overfladen ser det pænt ud, men chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frederik I. Pedersen tager tallene med forbehold.

- Lad os nu se, hvor mange penge, der kommer ind i beskatningen af pensionsafkastet, der skal betales i februar og marts, siger han.

- I december sidste år opjusterede regeringen også indtægterne fra denne skat til 40 milliarder, men det var kun halvdelen, der kom ind, siger Frederik I. Pedersen.

Det økonomiske mirakel med et overskud på 34 milliarder på de offentlige finanser vil blive forvandlet til et underskud på 54 milliarder i 2015 - det er en forskel på 84 milliarder kroner.

Underskuddet vil i 2015 være på 2,5 procent af BNP og dermed fortsat ligge under euroreglernes tre procentsgrænse. Pensionsfinten fortsætter og udvides til LD-opsparingen - uden det, ville underskuddet være endnu større.