Annonce
Politik

Plakattropper på spring: Nu bliver EU-valget synligt

Natten til lørdag, når klokken slår 12, vil de politiske partiers fodsoldater myldre frem og plastre lygtepæle i hele landet til med valgplakater til EU-parlamentsvalget 25. maj.

Men selvom valget til pladserne i Bruxelles ikke er nær så populært hos danskerne som de hjemlige folketings- og kommunalvalg, betyder det ikke, at partitroppernes kamp om de strategisk bedst placerede lygtepæle ikke er offensiv.

- Min erfaring siger mig, at der er ligeså hård kamp om de gode pladser som op til folketingsvalgene. I hvert fald i det første døgns tid, fortæller Morten Scheelsbeck, der er presseansvarlig for De Konservatives kampagne op til EU-valget.

- Men det, at EU-parlamentsvalget ikke er nær så hypet, betyder nok, at der ikke bliver hængt ligeså mange plakater op, tilføjer han.

Det er langt fra første gang, at Morten Scheelsbeck stimler sammen med sine partifæller i mørket, og, så snart det bliver midnat, kravler op og ned ad hegn og lygtepæle med strips og plakater under armen.

Natten til lørdag skal han på færd i Solrød syd for København. Og ligesom andre steder i landet har De Konservatives frivillige også her rekognosceret gader og stræder i de seneste dage for at spotte de allerbedste plakatpladser.

- Det handler blandt andet om at gøre sig klart, hvordan plakaterne skal vende på lygtepælene for at flest mulige bilister ser dem. Og så tænker vi naturligvis over, hvilke områder der er flest potentielle konservative vælgere i, siger Morten Scheelsbeck.

Sammen med "flere hundrede" frivillige vil han gøre sit for, at De Konservatives spidskandidat, den erfarne Bendt Bendtsen, trodser de dårlige meningsmålinger og fastholder sit mandat i parlamentet.

For partier som Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti handler valget i stedet om, hvor mange mandater det lykkes dem at lande, mens SF, De Radikale, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU står foran en hård opgave.

Valgplakater kan naturligvis ikke alene sikre partierne mandater. I den indledende fase af valgkampen har kandidaterne især kæmpet om vælgernes gunst under overskrifter som "Velfærdsturisme", "Fri bevægelighed" og "Social dumping".

De næste tre uger skal disse og andre temaer debatteres, inden danskerne 25. maj afgiver deres stemmer og afgør, hvilke af i alt 100 kandidater der skal have de 13 danske pladser i Bruxelles.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land