Annonce
Politik

Politisk ordfører ringede 112 ved Papes hjerneblødning

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, og politisk ordfører Mette Abildgaard havde i mange år et tæt samarbejde i partiet. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Mette Abildgaard skriver på det sociale medie X, at hun vil savne Søren Pape Poulsen, der lørdag er død.

Politisk ordfører for De Konservative Mette Abildgaard ringede 112, i forbindelse med at Søren Pape Poulsen blev ramt af en blødning i hjernen under et hovedbestyrelsesmøde i Vejen fredag.

Det skriver hun på det sociale medie X.

Pape blev kørt til Odense Universitetshospital fredag, men hans liv stod ikke til at redde, og lørdag er han afgået ved døden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tabet af Søren har efterladt os alle i chok og ubeskrivelig sorg. Et gennemført godt menneske - betænksom og omsorgsfuld.

- Jeg vil savne ham som menneske, som ven og fortrolig og som partiformand. 17.26 (fredag, red.) ringede jeg 112, og nu er han borte, skriver Mette Abildgaard.

På Facebook uddyber Mette Abildgaard yderligere.

- I dag måtte vi indse, at håbet var ude, og vi har mistet Søren for altid, skriver hun.

Hun takker desuden Pape for at give hende chancen som gruppeformand og siden som politisk ordfører.

- Det var en ære at tjene dig både i solskin og blæsevejr, Søren. Hvor vil jeg savne dig og dit skønne, skæve smil, skriver Mette Abildgaard.

Mette Abildgaard og Søren Pape Poulsen har haft et tæt samarbejde igennem flere år hos De Konservative.

Hun har blandt andet bakket ham op igennem en krisetid, hvor Søren Pape Poulsen har oplevet udfordringer og har lagt øre til kritik fra dele af baglandet efter et for De Konservative skuffende valg i 2022.

Også flere andre fra den konservative gruppe har skrevet opslag i forbindelse med Søren Pape Poulsens død.

Retsordfører Mai Mercado (K) har kendt Pape i mange år og skriver på X, at hans død føles uvirkelig.

- Vi har været på ferie sammen, i sommerhus og haft et utal af hyggestunder. Og nu er det pludselig slut. Hver gang jeg mindes dig, så overvældes jeg totalt. Af sorg over ikke at skulle se dig igen, høre dit grin og underfundige humor, skriver hun.

De Konservatives Rasmus Jarlov skriver på samme medie, at "tårerne triller ned".

- Da jeg sidst talte med Søren, var mine sidste ord, at han virkelig skulle passe godt på sig selv. Ikke som floskel, men fordi han havde været så meget igennem, skriver Rasmus Jarlov.

De Konservatives hjemmeside er lørdag lavet om til en mindeside, hvor generalsekretær i partiet Søren Vandsø har skrevet en tekst om Søren Pape Poulsen.

Her fortælles der blandt andet, at Søren Pape Poulsen fredag var ved at tale om ældrepolitik og udenrigspolitik, da han faldt om.

Det sidste, han oplevede, var et bifald fra sine partifæller, skriver Søren Vandsø.

/ritzau/

  • FV22: Regeringsforhandlinger i Statsministeriet
    Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, og politisk ordfører Mette Abildgaard havde i mange år et tæt samarbejde i partiet. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år