Annonce
Politik

PORTRÆT: Fra stille dreng til gavflabet politiker

Det er en af Venstres mere farverige og mønsterbrydende gavflaber, der nu igen ryster partiets top ved at kræve formand Lars Løkke Rasmussens afgang.

Jens Rohde, der søndag blev valgt til sin anden periode i EU-Parlamentet, siger fredag til Viborg Stifts Folkeblad:

- Det her er en historie, der bare bliver ved og ved og ved med at gentage sig. Vi kan ikke gå til et folketingsvalg med en konstant angst for, hvad der kommer i morgen.

Og dermed tilføjer Rohde en ny side til sin efterhånden lange og ofte kontroversielle politiske historie.

Jens Rohde gjorde sig blandt andet bemærket under Muhammed-krisen, da han langede ud efter Socialdemokraternes ledelse. Han mente, at krisen havde udstillet deres manglende erfaring.

Det fik nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at kalde Jens Rohde for et "lavt og løsgående missil". Rohde kvitterede med et svar til Thorning om, at "hun endnu havde til gode at se hans missil".

I 2003 måtte daværende partileder Anders Fogh Rasmussen træde til med formildende udtalelser over for Indre Mission, efter at Jens Rohde i forbindelse med Folketingets åbning valgte at blive væk fra en gudstjeneste, som blev holdt af en præst fra Indre Mission. Det var åbenbart for kedeligt for Rohde, som valgte at bruge tiden på løbebåndet i Christiansborgs fitnesscenter.

Rohde har også lagt sig ud med partifællen Søren Pind, der uden held krævede, at Rohde trak udtalelser tilbage om Danmarks engagement i Irak-krigen.

Og i 2012 blev Rohde fjernet som sit partis spidskandidat til Europarlamentet, efter han i en kronik talte varmt for et EU med fælles forsvar.

Men den udadvendte og skarptskydende facon har ikke altid ligget til den i dag 44-årige Jens Rohde.

Som elev på Østre Skole i Viborg blev han beskrevet som en stille, gammelklog og følsom dreng. Gennem sin ungdom rystede han sin stille adfærd af sig. Den voksne Jens Rohde blev mere udadvendt.

Det beviste han blandt andet, da han nåede helt ind til danskerne i 2005 som deltager i DR's underholdningsprogram "Showtime".

I 1998 kom han i Folketinget, og i 2001 blev han politisk ordfører for Venstre.

I 2008 erklærede Jens Rohde sit kandidatur til EU-Parlamentet og blev valgt ind i 2009, hvor han altså har siddet for Venstre lige siden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år