Professor efter dom: Embedsmænd får muligvis oprejsning

Efter Rigsrettens dom til tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg udestår fortsat et spørgsmål om, hvorvidt sagen skal have konsekvenser for embedsmænd.

Instrukskommissionen, som granskede sagen i 2020, fandt, at der er grundlag for, at det offentlige forsøger at gøre et disciplinæransvar gældende over for fem embedsmænd. De har dog afventet Rigsretten.

Rigsretten har ikke haft til opgave at se på embedsværket. Den særlige domstol skulle kun se på, om Støjberg overtrådte loven. Det gjorde hun, og hun er idømt 60 dages fængsel.

Sagen handler om, at der i februar 2016 blev iværksat en ulovlig ordning, hvor asylpar, hvoraf den ene var mindreårig, blev adskilt - uden mulighed for undtagelser.

Professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet fortæller, at der vil være behov for at studere dommen nærmere for at vurdere, hvad den kan betyde for embedsmændene.

Han vurderer dog overordnet, at Rigsretten synes at have haft "sympati for nogle af de centrale embedsmænd".

- Nogle af embedsmændene får muligvis en vis oprejsning, fordi de i Rigsrettens optik advarede ministeren, sagde fra og var "nejsigere" og efterfølgende var med til at reparere på skaderne ved at stoppe ulovligheden, siger han.

Den afdelingschef, som 10. februar 2016 ringede til Udlændingestyrelsen og fortalte om den nye ordning, er dog ifølge Gøtze fortsat under pres. Hendes forklaring om, at hun fortalte om undtagelser, tilsidesatte Rigsretten.

Rigsretten er kommet frem til, at Støjberg handlede bevidst, da ordningen blev iværksat 10. februar 2016. Hun blev flere gange advaret om, at en ordning uden mulighed for undtagelser ikke ville være lovlig.

Den har dog kun dømt hende for perioden frem til 18. marts 2016. Her sendte kontorchef i ministeriet Jesper Gori en mail til Udlændingestyrelsen. Heraf fremgik, at indkvartering skulle ske, så det ikke var i strid med loven.

Kommissionen har peget på fem embedsmænd.

Line Skytte Mørk Hansen, Lykke Sørensen og Jesper Gori enten er eller var ansat i ministeriet. Det var Line Skytte, der foretog det centrale opkald til styrelsen.

Desuden gjaldt det Ditte Kruse Dankert fra Udlændingestyrelsen og Lene Vejrum, tidligere ansat i styrelsen.

Michael Gøtze mener, at Rigsretten overordnet set læner sig op ad forklaringer givet af embedsmænd som Lykke Sørensen og Jesper Gori.

- Man har ligesom set deres versioner af forløbet som mest troværdige.

- Det overordnede indtryk er, at visse dele af embedsmandsansvaret får en vis oprejsning. Her tænker jeg på Lykke Sørensen og Jesper Gori. Men dommen skal naturligvis nærstuderes og fordøjes i forhold til deres skæbne.

Nu er det op til en vurdering, om det offentlige vil forsøge at gøre et disciplinæransvar gældende over for embedsmændene, der fortsat er ansat i staten.

- Man kommer til at læse Instrukskommissionens beretning og Rigsrettens dom. Så der er to ben, og embedsmandsaspektet er ekstremt vigtigt.

- Vi skal ikke have to til tre rigsretssager om året i sager, hvor politik og for eksempel jura står over for hinanden.

- Det er vigtigt med klare kridtstreger for, hvordan embedsmænd skal råbe op, og hvornår der skal holdes fast i faglighed og lovlighed, siger Michael Gøtze.

Tidligere departementschef Uffe Toudal Pedersen, som var den øverste embedsmand i ministeriet, samt tidligere direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet går begge fri.

De er nemlig ikke længere ansat i staten. Dermed kan de ikke sanktioneres.