Professor gennemhuller DF-forslag om EU's frie bevægelighed

Det er ikke muligt at suspendere arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, sådan som Dansk Folkeparti foreslår i et nyt udspil.

Det siger professor i statskundskab Peter Nedergaard fra Københavns Universitet.

DF vil sætte ind over for, at udenlandsk arbejdskraft laver opgaver i Danmark til en langt lavere løn og ringere arbejdsforhold end danske kolleger. Men DF's forslag kan ikke lade sig gøre, mener professor.

- Det kan man ikke. Arbejdskraftens frie bevægelighed er en af grundstenene i EU. Det er hjerteblod, og det har vi vidst, siden vi meldte os ind i 1973, siger Peter Nedergaard.

Udspillet kommer to dage før valget til EU-Parlamentet på søndag.

Professoren fremhæver, at det er en af de fire friheder, som stammer fra Rom-traktaten i 1957. Frihed for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital til at kunne bevæge sig frit mellem medlemslandene.

De dækker over, at grundidéen er, at europæerne nemmere skal kunne handle med hinanden og bevæge sig på tværs af grænserne. Dermed er man inde ved kernen af samarbejdet.

- Hvis man vil være medlem af en klub, er der nogle regler. Det gælder uanset, om det er en fodboldklub, spejderklub eller EU. Man kan sige, at man ikke er enig, men så kan man ikke være medlem af klubben, siger Peter Nedergaard.

Det kan Dansk Folkeparti forsøge at ændre, men "der er ikke nogen tegn på, at det har nogen gang på jord".

Dansk Folkeparti kommer med 29 forslag for at sikre danske løn og arbejdsvilkår. Et er, at arbejdskraftens fri bevægelighed først skal gælde, når et medlemsland kommer inden for 15 procentpoint af medianindkomsten i EU.

Det skal sikre, at medlemslandenes lønforhold ligner hinanden, hvis et lands indbyggere skal arbejde i et andet land.

Det skal sørge for, at eksempelvis visse østeuropæiske lastbilchauffører ikke kan transportere varer til og rundt i Danmark til en lavere løn end danske chauffører.

Peter Nedergaard mener ikke, at Danmark bare kan få et nyt forbehold på området, som det skete med Maastricht-traktaten fra 1991, hvor vi fik fire.

Dengang fik Danmark forbehold for de nye ting, der kom med traktaten. Men med DF's forslag er det noget, vi allerede er med i, som vi så skal trække os fra.

Det er heller ikke muligt at lave en særaftale, ligesom vi fik til politisamarbejdet Europol, efter at vælgerne stemte nej til at omdanne retsforbeholdet i december 2015.

- Vi var ikke med, men gled ud af Europol, fordi vi havde det forbehold. Der var en afstemning, vi stemte nej, og der fik vi alligevel en aftale. Men der var situationen, at vi ikke var med.

- Her er der tale om noget, der har været accepteret af Danmark, siger han.