Professor tvivler på effekt af cigaretpris på 50 kroner

Det vil næppe have nogen markant sundhedseffekt at hæve afgifterne på cigaretter med ti kroner, sådan som regeringen foreslår. Til gengæld kan det være en fin forretning for staten.

Det vurderer professor Kjeld Møller Pedersen, der arbejder med sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

Han forklarer, at cigaretpriserne er et kendt håndtag at skrue på, hvis man vil forsøge at få nogle rygere til at droppe smøgerne eller forhindre unge i at blive rygere.

Men hvis man vil bruge det håndtag, skal det fungere som en chokeffekt. Regeringens forslag er at hæve cigaretprisen med fem kroner i to år i træk og dermed opnå i en gradvis stigning på ti kroner.

- Der er naturligvis ikke en sandhed om, hvad der er en god pris at sætte cigaretterne op til. Men man siger, at hvis man skal få nogen til at holde op med at ryge, skal den stige med mere end en ti'er, siger han.

Venstre og andre partier har foreslået at hæve prisen med 20 kroner, så den lander på 60 kroner.

- Om en pris på 60 kroner er meget bedre, kan være svært at afgøre. Men en tier har ikke nogen synderlig effekt, siger Kjeld Møller Pedersen.

Han forklarer, at statens indtægter fra afgifter på sundhedsskadelige ting såsom cigaretter er så store, at der ofte også skeles til økonomien i ændringer i afgifterne.

Og før valget lavede Skatteministeriet netop sådan en udregning over, hvad en stigning i afgifter vil betyde for statens indtægter - det, der med et fint ord hedder provenu.

- Det er nok den lidt ubehagelige del af ligningen. De her afgifter på spiritus og lignende er jo pæne indtægter for staten, siger Kjeld Møller Pedersen.

- Man kommer nogle gange til at spørge sig selv: Hvad er vigtigst? Hensynet til sundheden eller hensynet til statens finanser?

Groft sagt lyder regnestykket, at staten får flere penge, hvis der skal betales mere i afgift. Modsat mister staten indtægter, hvis salget af cigaretter falder, fordi rygere holder op. Samtidig kan handlen rykke syd for grænsen.

Skatteministeriets notat viste i den forbindelse, at hvis det regnestykke skulle ende med et bedst muligt provenu for staten, skulle prisen hæves med 12-15 kroner.

Hvis afgifterne stiger med mere, ville statens overskud ved en sådan ændring falde, indtil det ved en prisstigning på 26 kroner bliver en underskudsforretning for staten i forhold til i dag.