Professor: Vedtagelse af rigsretssag er et politisk spørgsmål

Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, mener, at en potentiel rigsretssag mod Inger Støjberg i sagen om adskillelse af asylpar vil være ude af proportioner og et politisk motiveret tiltag mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister.

Han peger på, at der siden 1990 er givet 60 politiske næser af større eller mindre karakter, uden at Folketinget har rejst en rigsretssag.

Ifølge professor i forvaltningsret med Aalborg Universitet Sten Bønsing har Morten Messerschmidt ret, så langt at rejsningen af rigsretssager altid er politisk.

- Det er ingen som helst krav til, hvornår Folketinget kan rejse en rigsretssag. Så det er helt og holdent en politisk beslutning.

- Og det går i princippet begge veje. Det kan være en fuldstændig oplagt sag, som man politisk vælger ikke at gå videre med. Eller en tvivlsom sag, som man alligevel rejser, siger han.

Derfor er det også svært at anlægge et juridisk blik på, hvornår der bliver rejst en rigsretssag. Ikke bare er spørgsmålet politisk, der har kun været to siden år 1900.

Mens Sten Bønsing godt kan forstå Morten Messerschmidts synspunkt, så mener han, at sagen om Inger Støjberg og adskillelsen af asylpar skiller sig ud fra de mange næser, der er givet til ministre.

Han peger på, at der i mange sager har været uklarhed om, hvor involveret ministeren har været i sagen, hvor næsen har været et politisk rap over nallerne eller har handlet om vildledning af Folketinget.

- Og det skal være meget groft, før man indleder en rigsretssag, hvis det alene er det, sagen handler om, siger Sten Bønsing.

I sagen om Inger Støjberg har Instrukskommissionen konkluderet, at der blev givet en ulovlig instruks, at ministeren var vidende om, at udførslen af instruksen ville være ulovlig, og at Folketinget blev misinformeret.

Det betyder ifølge Sten Bønsing dog ikke, at sagen pinedød vil ende i en rigsret.

- Det er meget lidt juridisk, men det virker som om, at Folketinget er ret large og mere imødekommende, hvis ministeren gør noget så simpelt som at give en undskyldning og erkende, hvad der er sket, siger professoren og fortsætter:

- Jeg tror simpelthen at dele af Folketinget er blevet provokeret af, at Inger Støjberg blev ved med at insistere på, at der ikke var gjort noget forkert, og at sagen handler om at redde barnebrude. Hvilket hele Folketinget godt ved, at sagen ikke handler om.