Radikale Venstre vil afvikle folkeskolereformen med nyt udspil

På dagen hvor mange børn vender tilbage til skolebænken efter sommerferien, siger Radikale Venstre, at de vil bruge fire milliarder kroner årligt frem til 2030 på en bedre folkeskole.

Det fortæller partiets politiske leder Sofie Carsten Nielsen.

- Vi mener, at vores børn og skole bør have allerhøjest prioritet. Det bør være 20'ernes største ambition ud over den grønne omstilling, siger hun.

Partiet fremlægger et udspil, der blandt andet indeholder et frihedsbrev til folkeskolen, og som skal sikre en bedre læreruddannelse.

Sofie Carsten Nielsen fortæller, at man skal se udspillet som en afvikling af folkeskolereformen, som partiet selv var med til at vedtage i 2013, da det sad i regering med Socialdemokratiet og SF.

- Vi gør det i dyb erkendelse af vores egne fejl. Vi har fejlet med folkeskolereformen.

- Der var masser af gode idéer og intentioner, men udførelsen var mildest talt elendig, siger hun.

Hun forklarer, at der ikke er tale om en ny reform af folkeskolen, men at man vil give mere frihed.

- Opfordringen er at sætte skolen fri, og lad os gøre det sammen. Det er en opfordring til alle mine politiske kolleger.

Radikale Venstres plan indeholder fem elementer: Et frihedsbrev til folkeskolen, en ny lærergaranti, børneløft, bedre uddannelse til lærere og pædagoger og mere kvalitet og leg i børnenes frie tid.

Af udspillet fremgår det, at planen, der frem til 2030 vil koste 32 milliarder kroner, skal finansieres ved øget international arbejdskraft, afskaffelse af boligjobordningen, afskaffelse af seniorjobordningen og ved at trække på råderummet.

- For os er det her den vigtigste velfærdsprioritering overhovedet, og derfor er vi villige til at sige, at det er det, der trækker en del på råderummet, siger Sofie Carsten Nielsen.

I en redegørelse til Folketinget om folkeskolereformen lavet af Undervisningsministeriet i maj i år konkluderede man, at folkeskolereformens målsætninger endnu ikke var blevet indfriet.

I rapporten står der blandt andet, at elevernes faglige resultater og trivsel ikke er forbedret i perioden efter reformens indførelse, og at betydningen af elevernes baggrund for deres faglige resultater ikke er mindsket.