Annonce
Politik

Rapport: Manglende momskontrol medfører milliardtab for staten

Rigsrevisionens rapport behandles fredag 17. april af Folketingets statsrevisorer. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Skatteministeriet slækker på kontrol og opfølgning med momsindbetalinger, lyder kritikken fra Rigsrevisionen.

Skatteministeriet fører ikke ordentlig kontrol med momsindbetalinger, og det koster den danske stat milliarder af kroner.

Sådan lyder en del af kritikken i en endnu ikke offentliggjort rapport fra Rigsrevisionen, som TV2 er i besiddelse af.

Rigsrevisionen har kigget på momsområdet fra 2016-2018 under daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V).

I rapporten fremhæver Rigsrevisionen blandt andet, at ministeriet og Skatteforvaltningen i for høj grad slækker på kontrol og opfølgning med momsindbetalinger.

Det betyder eksempelvis, at flere milliarder kroner ikke er blevet inddrevet.

Momsområdet omhandler 200 milliarder kroner årligt og er derfor en vigtig indtægtskilde for staten.

Ifølge Rigsrevisionen havde 59.000 virksomheder i 2018 en momsgæld på 6,7 milliarder kroner. Alle er virksomheder, som ikke følger reglerne med at angive moms, lyder det.

Men rapporten viser også, at der er problemer "hele vejen rundt". Det siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, til TV2.

Samme melding kommer fra skatteadvokat Eduardo Vistisen fra firmaet Vistisen Falk Winther.

- Det her er en meget alvorlig kritik. Det viser, at momskontrollen har sejlet. Milliarderne fosser ud af statskassen hvert år, siger han til TV2.

Derudover viser Rigsrevisionens rapport, at det slet ikke kan betale sig for virksomhederne at indberette moms.

I de første fire kvartaler, hvor en virksomhed ikke angiver moms, beregnes momsen ud fra, hvad virksomheder tidligere har betalt.

Når de fire kvartaler er gået uden momsindbetaling, sænkes momsen automatisk til 8000 kroner per kvartal - uanset tidligere beløbsfastsættelser og indbetalinger.

Det betyder, at en virksomhed, som måske tidligere har skullet betale mellem 400.000 og 600.000 kroner i moms hvert kvartal, får nedsat sin moms til 8000 kroner.

Det ændrer dog ikke ved, at virksomheden skal gå ind og erstatte fastsættelsen med en reel momsangivelse, oplyser Skattestyrelsen til Ritzau.

Kritikken af Skatteministeriet kommer, efter at Skat har været ramt af flere skandaler, herunder svindel med udbytteskat og manglende inddrivelse af gæld.

Rigsrevisionen skriver i rapporten, at Skatteministeriet har forklaret den manglende kontrol med "en tværgående prioritering baseret på risiko og væsentlighed". Og at en øget kontrol vil ramme kontrollen af andre områder.

Skattestyrelsen oplyser, at der de senere år er gjort en række tiltag for at styrke arbejdet med momsindberetning.

Rigsrevisionens rapport behandles fredag 17. april af Folketingets statsrevisorer.

Det har ikke været muligt for TV2 at få en kommentar fra skatteminister Morten Bødskov (S).

Citeret artikel på tv2.dk
  • Pressemøde i Finansministeriet om Covid-19
    Rigsrevisionens rapport behandles fredag 17. april af Folketingets statsrevisorer. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn