Regering dropper at lade styrelse se borgeres korttransaktioner

Regeringen dropper, at informationer om private borgeres dankorttransaktioner kan udleveres til styrelse for at dæmme op for coronavirus.

Det fremgår tirsdag af et folketingssvar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Denne bekendtgørelse bliver ændret, således at blandt andet adgangen til at indhente oplysninger om navn og adresse på betalingskortindehaver samt tid og sted for betalingstransaktioner udgår af bekendtgørelsen, skriver han.

Ændringen vil træde i kraft snarest muligt, oplyser ministeren videre. Det vides ikke, om ordningen har været i brug.

Det var Dansk Folkepartis socialordfører, Karina Adsbøl, der stillede spørgsmålet til Magnus Heunicke.

- Det er glædeligt, at ministeren ændrer bekendtgørelsen, for det var at gå for vidt.

- Ministeren skal tænke sig om, inden han benytter de bemyndigelser, han har i denne tid, siger Karina Adsbøl i en skriftlig kommentar.

Det var meningen, at Styrelsen for Patientsikkerhed og politiet kunne få udleveret oplysninger, der gjorde det muligt at finde frem til personlige oplysninger om smittemistænkte.

Der var ikke krav om en dommerkendelse, for at det kunne ske. Styrelsen skulle kunne kræve, at for eksempel banker gav oplysninger om kortindehaverens navn og adresse samt tid og sted for transaktioner.

Hvis virksomhederne nægtede, kunne de straffes med bøde.

Den beslutning har mødt kritik hos tænketanken Justitia og hos menneskeretsorganisationen Amnesty International.

Reglerne skulle også gælde for selskaber, der driver "elektroniske kommunikationsnet", hvilket sandsynligvis dækker over teleselskaber.

Forslaget var en del af den vidtgående hastelov, som Folketinget vedtog 13. marts.

Finans Danmark, der er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde, oplyser til Ritzau, at tiltaget ikke har været brugt af deres medlemmer.

Det er også kommet frem, at Statens Serum Institut har anmodet om adgang til anonymiserede teledata, der kan vise befolkningens færden via registreringer fra mobiltelefoner.

Telebranchen er positiv, og regeringen har ikke afvist det.

Formålet er at få et udtryk for kontakthyppighed i bestræbelserne på at forhindre coronasmittens spredning, lyder det fra instituttet.

Sundheds- og Ældreministeriet har kontaktet instituttet, og sammen har de nedsat en gruppe af forskere, der skal se på at udarbejde prognoser, matematiske modeller og estimater i forbindelse med coronavirus.