Regering er imod direkte tv-billeder fra sag mod Støjberg

Regeringen og et politisk flertal er imod, at borgerne får mulighed for at følge rigsretssager som den mod løsgænger Inger Støjberg direkte minut for minut.

Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S) på Folketingets talerstol, hvor et forslag fra Støjberg behandles.

Hun er anklaget i den blot sjette rigsretssag i danmarkshistorien og vil lade medierne transmittere lyd og billede direkte fra afhøringerne. Men det afviser regeringen.

- Når regeringen ikke kan støtte lovforslaget, er det, fordi forslaget efter min opfattelse giver anledning til alvorlige og principielle betænkeligheder, siger justitsministeren.

I dag er det allerede muligt at tillade direkte tv-transmission, hvis det skønnes nødvendigt. Men i praksis sker det sjældent af hensyn til blandt andet vidner. Støjberg vil vende reglen om, så det sker i udgangspunktet.

Det er muligt for alle interesserede at møde op i rigsrettens lokaler og følge sagen. Sagen vil også kunne følges i medierne, der ligeledes har adgang til sagen for at skrive referater.

Et stort flertal i Folketinget stemte i begyndelsen af februar for at rejse en tiltale mod Støjberg for brud på ministeransvarlighedsloven.

Hun anklages for at stå bag en ulovlig instruks i 2016 om at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Støjbergs tidligere parti, Venstre, er også imod forslaget af hensyn til vidnerne.

Det siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V), der stemte imod en retssag mod hans daværende partikollega, hvilket et mindretal i Venstre gjorde. Han er dog imod Støjbergs forslag.

- Det er ikke rimeligt for folk, der ikke frivilligt har valgt at komme der, siger han fra talerstolen.

Dommerforeningen er også mod forslaget.

Justitsministeren mener, at forslaget bryder med det grundlæggende princip om, at vidner ikke må overvære forklaring fra andre vidner, før den pågældende selv har afgivet forklaring.

En stor del af sagen er dog allerede offentlig efter utallige samråd og afhøringer i Instrukskommissionen, der har gennemgået sagen.

Den tredje kritik fra justitsministeren går på, at vidnerne risikerer at blive udsat for en "voldsom offentlig eksponering, som den pågældende ikke selv har lagt op til".

Støjberg mener, at en rigsretssag er noget særligt, og at der bør gives adgang.

- Man forsøger med mere eller mindre pinagtige krumspring at undgå det her. Det kan betegnes som hykleri.

- Jeg har ikke noget at skjule. Jeg ved, hvad jeg har gjort. Jeg ved, hvad jeg har sagt, og jeg kan stå på mål for det hele, siger Støjberg.

Hun medgiver, at det for almindelige medarbejdere, der skal vidne, kan "virke voldsomt, fordi den offentlige interesse er så stor, som den er".

Derfor er hun villig til at fremsætte et ændringsforslag, så transmissionen kan begrænses efter anmodning.

Støjberg vil også ændre reglerne, så rigsretsdomme skal angive, hvilke dommere der har stemt for hvilket resultat. Det er der heller ikke flertal for.

Rigsretssagen mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister står til at begynde 2. september.

Sagen vil bestå af 38 retsmøder frem til slutningen af november.