Regeringen ændrer omstridt terrorforslag om overvågning

Forslaget om, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal kunne overvåge danske borgere i udlandet uden retskendelse, bliver ændret, så en uafhængig dommer nu skal ind og godkende overvågningen, før den sættes i værk.

Det siger forsvarsminister Nicolai Wammen (S) til politiken.dk.

- Jeg har siden, at regeringen præsenterede forslaget, lyttet til råd fra mange forskellige sider, og jeg synes, at meget taler for en model, hvor vi målrettet kan følge de her "foreign fighters", når de rejser ud, men at vi gør det ved, at FE i hvert tilfælde indhenter en kendelse fra en dommer, siger ministeren.

Dermed lægger han fortsat op til at give efterretningstjenesten udvidede beføjelser, men det skal altså godkendes af en dommer, før de tages i brug.

- Det vil kræve, at vi ændrer FE-loven, så FE får hjemmel til at indhente egne retskendelser som grundlag for sådan en målrettet efterretningsmæssig indsats, forklarer ministeren.

Hidtil har FE skulle bede Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at indhente kendelsen, og det har været svært ifølge FE-chef Thomas Ahrenkiel.

I et interview med Ritzau i februar fortalte han, at FE har været forhindret i aflytte formodede terrorister på grund af de nuværende regler.

- Helt konkret har vi oplevet det i forhold til de udrejste til Syrien, hvoraf størstedelen kæmper med terrororganisationen ISIL (Islamisk Stat, red.) og indgår i den gruppe, sagde Thomas Ahrenkiel dengang.

- Der har vi ikke mulighed for at målrette vores indhentning mod dem, medmindre PET har været i stand til at få en retskendelse på den pågældende, og derefter anmoder os om at lave den indhentning. Det er kun i få tilfælde, at det har været muligt, påpegede han.

Modsat PET, som med hjemmel i retsplejeloven har skulle kunne begrunde en mistanke om, at den overvågede var på vej til at begå noget strafbart, skal FE hente sin hjemmel i FE-loven.

Dermed vurderer Forsvarsministeriet, at efterretningstjenesten vil kunne begynde overvågningen i en tidligere fase, hvis man formoder, at en person deltager i aktiviteter, der kan udgøre en terrortrussel mod Danmark.

Forslaget, der altså nu har fået tilføjet et krav om dommerkendelse, er et af regeringens 12 tiltag i en kommende antiterrorpakke.

Det manglende krav om kendelse har fået kritik fra flere jurister og Dommerforeningen for at bryde med gængs opfattelse af retssikkerhed.