Annonce
Politik

Regeringen afviser at fjerne tolkegebyr for patienter

Trods pres fra støttepartier og Lægeforeningen vil Socialdemokratiet holde fast i omstridt tolkegebyr.

Den omstridte egenbetaling, hvor patienter skal punge ud med op til 1645 kroner for at have en tolk med på hospitalet, bevares.

I en skriftlig kommentar til Kristeligt Dagblad afviser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) et krav fra støttepartierne, der tidligere på sommeren forlangte tolkegebyret afskaffet.

- Det er velkendt, at Socialdemokratiet stemte for tolkegebyret, mens Enhedslisten, SF og De Radikale stemte imod. Det er der ikke noget nyt ved, udtaler Magnus Heunicke.

Meldingen skuffer regeringens støttepartier.

- Det er både utilfredsstillende og skuffende. Vi har åbenbart en socialdemokratisk regering, der vil lade penge komme mellem patienter og sundhedsvæsen, siger Peder Hvelplund, sundhedsordfører i Enhedslisten.

SF's Kirsten Normann Andersen kalder regeringens holdning for "uforståelig".

- Tolkegebyret er dyrt og bureaukratisk, og det har intet med integration at gøre. Det skal væk, og vi vil blive ved med at trykke Socialdemokratiet på maven, indtil de indser det, siger SF's sundhedsordfører.

Tolkegebyret blev i 2018 vedtaget af VLAK-regeringen med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Med det kan personer, der har boet i Danmark i mere end tre år, ikke længere få gratis tolkning ved lægebesøg. Beløbet, som skal betales for tolkning, varierer fra 191 til 1675 kroner.

Socialdemokratiet var i udgangspunktet imod tolkegebyret, men vendte i foråret 2018 på en tallerken med henvisning til, at egenbetalingen ville hjælpe med at få udlændinge og indvandrere til at lære dansk.

Ifølge Andreas Rudkjøbing, formand i Lægeforeningen, har ordningen dog en lang række uheldige bivirkninger.

- Folk bliver væk fra deres konsultationer, hvilket forsinker deres diagnostik og behandling. I sidste ende kan de udvikle mere alvorlige sygdomme, end de ellers ville have gjort, siger han til Kristeligt Dagblad.

Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

112

Voldsom brand i havn i nat: Tre både udbrændt - to andre måtte køles ned

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Maribo

Christina siger stop: Lukker sin forretning efter 14 år

112

Blev vækket af brandbilerne: - Det så grimt ud

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

112

Fræsede så hurtigt gennem byen, at kørekortet røg

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Købte smadret vandland for millioner: - Vi så det som en god mulighed

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Indland

Vidne i drabssag: Der var blod overalt i moské

Sport

Fodboldlandsholdets anfører skal finde ny klub

Guldborgsund

Politiet efterlyser 59-årig mand

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?

Indland

Skal fordele 140 millioner til bymidter i små og mellemstore byer