Regeringen er over halvvejs i mål med reformløfter

Regeringen er over halvvejs i mål på løftet, som Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne gav i regeringsgrundlaget, om at øge arbejdsudbuddet med 45.000.

Friske beregninger fra Finansministeriet viser en positiv effekt på arbejdsudbuddet af reformer som blandt andet skattereformen, mens andre mindre tiltag på de seneste to finanslove trækker i den modsatte retning.

Helt præcist viser effekten af tiltagene en vækst i arbejdsudbuddet på 24.700 i 2030, eller 29.000 hvis man medregner en aftalt SU-reform.

- Jeg læser i tallene, at regeringen på kun et år har gennemført reformer, der gør, at når man ser frem mod 2030, så vil Danmark være 25,5 milliarder kroner rigere, siger økonomiminister Stephanie Lose (V).

Svaret fra ministeriet viser, at de gennemførte initiativer vil øge bruttonationalproduktet (bnp) i 2030 med 0,9 procent.

Det svarer til en vækst i økonomien på 25,5 milliarder kroner - eller 4200 kroner per dansker - i 2030.

Bnp udtrykker størrelsen af økonomien. En stigning eller et fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Regeringen har ud over skattereformen gennemført en række initiativer med partier i oppositionen herunder afskaffelse af store bededag, omlægning af kandidatuddannelserne og international rekruttering.

Den næste initiativ, som Lose sætter navn på, er en reform af beskæftigelsesområdet og jobcentrene.

SPØRGSMÅL: Beregningerne fra Finansministeriet er antagelser og estimater, da man jo reelt ikke kan sige, hvordan en given reform vil virke. Er det her ikke en papirøvelse?

- Beregninger er jo beregninger. Det er ikke den faktiske virkelighed, før det rent faktisk sker. Sådan er det.

- Når jeg synes, man kan sige det med stor overbevisning, er det fordi, at de reformer, som regeringen har gennemført, står på skuldrene af reformer, som skiftende regeringer har gennemført over flere årtier, siger Lose.

Disse reformer gør, tilføjer ministeren, at "Danmark i dag har en af de stærkeste økonomier i Europa med lav gæld og vækst gennem en årrække, et stærkt arbejdsmarked".

- Derfor har vi tidligere set, at det med at lave reformer med fokus på arbejdsudbud og velstand, det giver rent faktisk mening og værdi for Danmark, siger Stephanie Lose.

SPØRGSMÅL: Hvad betyder det, at vi har historisk lav ledighed, så det måske er sværere at få en effekt på arbejdsudbuddet?

- Mange års reformer og flere årtiers reformer i Danmark har selvfølgelig gjort, at vi i modsætning til måske så mange andre lande har plukket nogle af de nemmeste frugter i forhold til reformer, der giver arbejdsudbud.

- Omvendt må vi jo også sige, at den strukturelle beskæftigelse i Danmark er fortsat med at overraske, siger Lose.

Der er historisk mange lønmodtagere i Danmark. I efteråret 2023 rundede man et historisk hjørne, da tallet passerede de tre millioner i job i Danmark. Det er aldrig sket før. Siden er den steget yderligere.

Beskæftigelsen er ikke mindst vokset på grund af et rekordhøjt antal af udlændinge i job.

Det haster alvorligt med at øge arbejdsudbuddet, mener Dansk Industri (DI), som peger på, at samfundsvigtige opgaver ellers ikke vil blive løst. Regeringen skal se mod udlandet, mener viceadministrerende direktør i DI Kim Graugaard.

- Det er her politikerne først og fremmest skal finde det resterende arbejdsudbud.

- Danmark risikerer at knække helt over, og den situation må vi ikke ende i. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at tiltrække internationale medarbejdere, som kommer her til for at arbejde på ordnede vilkår, siger Graugaard.

/ritzau/