Annonce
Politik

Regeringen kan fremover forbyde forsamlinger på mere end to

Folketinget behandlede tirsdag aften hastelovgivning med yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19. Folketingets medlemmer måtte afgive stemmer på skift for ikke at være for mange mennesker til stede i Folketingssalen ad gangen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Selv om en ny hastelov er vedtaget, er det ikke sikkert, at det nuværende forsamlingsforbud bliver skærpet.

Fremover får regeringen mulighed for at forbyde forsamlinger på mere end to personer, hvis det bliver nødvendigt under udbruddet af coronavirus.

Det har Folketinget vedtaget med et bredt flertal sent tirsdag aften, da der blev stemt om en ændring af epidemiloven.

96 stemte for, mens ingen stemte imod.

Selv om hasteloven nu er vedtaget, er det ikke ensbetydende med, at det nuværende forsamlingsforbud bliver skærpet med det samme. Da Folketinget er lukket for lovbehandling i påsken, ønskede regeringen at have muligheden på forhånd.

Lovændringen vil give regeringen mulighed for hurtigt at kunne stramme reglerne på et senere tidspunkt, hvis det findes nødvendigt på grund af coronakrisen.

Indtil nu har regeringen forbudt, at flere end ti personer er samlet ved et offentligt arrangement.

Mandag beredte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at Danmark gradvist kan blive åbnet op om et par uger, når påsken er overstået.

Det kræver dog, at befolkningen fortsat agerer fornuftigt og blandt andet lader være med at samles i for store forsamlinger, da det kan øge smittefaren

Der er ikke sundhedsfagligt belæg for at skærpe forsamlingsforbuddet, der er blevet indført for at dæmme op for coronasmitte.

Det har sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) erkendt i et svar til Folketingets sundheds- og ældreudvalg.

I svaret står der, at regeringen er "bevidst om, at der ikke nødvendigvis for hvert enkelt element i lovforslaget foreligger den sædvanlige sundhedsfaglige evidens".

Forbuddet vil ikke gælde nærmeste pårørende. Det omfattede ifølge regeringens udkast til loven ægtefæller, faste samlevende, faste partnere, forældre, børn og søskende.

I det oprindelige udspil kunne forsamlingsforbuddet ramme bedsteforældre og stedbørn, men dem har sundhedsministeren måtte undtage.

Venstre og Liberal Alliance stillede forslag om, at brugen af forbuddet udelukkende kunne ske på en decideret indstilling fra sundhedsmyndighederne.

Men der var ikke flertal for det. I stedet skal sundhedsmyndighederne tages med på råd.

Med to meter mellem sig måtte Folketingets medlemmer tirsdag aften stemme om en hastelov med yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme udbredelsen af coronavirus i Danmark. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • Folketinget behandler hastelov om inddæmning af Covid-19
    Folketinget behandlede tirsdag aften hastelovgivning med yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19. Folketingets medlemmer måtte afgive stemmer på skift for ikke at være for mange mennesker til stede i Folketingssalen ad gangen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • Folketinget behandler hastelov om inddæmning af Covid-19
    Med to meter mellem sig måtte Folketingets medlemmer tirsdag aften stemme om en hastelov med yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme udbredelsen af coronavirus i Danmark. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission