Regeringen klar til at drøfte loft over familiesammenføring

Regeringen har inviteret Dansk Folkeparti til forhandlinger om et loft over antallet af familiesammenføringer for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, de såkaldte krigsflygtninge.

Det skriver Politiken.

Dansk Folkeparti har flere gange udtrykt ønske om et sådant loft, der er på vej til at blive indført i Tyskland.

Den tyske koalitionsregering nåede for nylig til intern enighed om et loft på maksimalt 1000 familiesammenføringer om måneden for den gruppe af flygtninge, der har såkaldt subsidiær beskyttelse, altså ikke er individuelt forfulgte.

Det er især syrere, det drejer sig om.

Men den danske regering mener ikke umiddelbart, at der er brug for et lignende loft i Danmark. Det har såvel statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som udlændingeminister Inger Støjberg (V) gjort klart flere gange.

Alligevel har regeringen altså ifølge Politiken inviteret DF til forhandlinger. De skal begynde, så snart regeringen har fået fuldt kendskab til det præcise indhold af det tyske lovforslag, skriver avisen.

Når Løkke og Støjberg ikke umiddelbart vurderer, at Danmark har brug for et lignende loft, skyldes det, at antallet af familiesammenføringer i Danmark slet ikke har samme omfang som i Tyskland.

- Situationen i Tyskland er helt, helt anderledes end den, vi har i Danmark, sagde Støjberg tidligere i maj til Ritzau.

Danmark har et meget lavere antal asylansøgere end Tyskland, fremhævede hun.

I 2016 kom der 745.000 asylansøgere til Tyskland. Hvis Danmark skulle have haft samme niveau i forhold til indbyggertal, skulle der være kommet 52.000 asylansøgere hertil. Der kom kun cirka 6000.

- Det var på grund af de opstramninger, vi har gennemført. Der er langt færre, der kan søge om familiesammenføring. Og i og med at vi har udskudt retten til familiesammenføring, er vi i en helt anderledes situation, sagde Støjberg.

Statsministeren har desuden udtrykt tvivl om, hvorvidt det tyske forslag stemmer overens med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Samme bekymring giver Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, udtryk for over for Politiken.