Annonce
Politik

Regeringen lukker grænsen for at stoppe coronavirus

Pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet om, at regeringen har besluttet at lukke de danske grænser for at stoppe coronavirus. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Udlændinge skal have et "anerkendelsesværdigt formål" for at krydse grænsen til Danmark.

Lørdag klokken 12.00 lukker de danske grænser midlertidigt, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.

Lukningen betyder, at der bliver indført grænsekontrol. Det gælder til og med efter påske, som er den 13. april.

Det sker for at dæmme op for spredningen af coronavirus.

- Alle turister og udlændinge, der ikke kan bevise, at de har et anerkendelsesværdigt formål i Danmark, får ikke lov til at komme ind i Danmark. Danskere vil altid få lov til at komme ind i Danmark, siger Mette Frederiksen.

- Den fulde grænsekontrol vil først være oppe at køre om nogle dage.

Når grænserne bliver lukket, betyder det, at personer, som kommer til Københavns Lufthavn eller en anden dansk grænse, vil blive bedt om at vende om, hvis de ikke har en gyldig grund til at komme ind.

"Et anerkendelsesværdigt formål" kan eksempelvis være, at man bor, arbejder eller leverer varer til Danmark. Det kan også være personer, som har en akut grund til at besøge nære familiemedlemmer.

Det er politiet og Forsvaret, der kommer til at stå for at kontrollere grænserne.

Danske statsborgere kan fortsat krydse grænsen, ligesom der også kan komme blandt andet fødevarer og medicin ind i Danmark.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger, at grænsekontrollen vil være tydelig både ved grænseovergange, i lufthavne og ved færgelejer.

- Vi skal forvente bilkøer ved grænserne. Der vil være køer i lufthavnene. Og vi vil formentlig se helt eller delvis lukning af nogle tog-, fly- og færgeruter, siger Nick Hækkerup.

Danmark lukker grænsen, selv om formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, tidligere fredag advarede mod, at EU-lande træffer foranstaltninger, der begrænser den fri bevægelighed.

Hun henviste blandt andet til, at Verdenssundhedsorganisationen WHO ikke ser rejseforbud som det mest effektive tiltag mod coronavirus.

Ud over Danmark har Tjekkiet også varslet en reel grænselukning. Derudover har en håndfuld EU- lande indført eller varslet mere eller mindre kontant kontrol. Polen har indført screening på grænsen.

Det danske udenrigsministerium opdaterede tidligere fredag rejsevejledningen for hele verden og fraråder i øjeblikket alle unødvendige rejser.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) gentager på pressemødet fredag aften sin opfordring til danskere i udlandet om at komme hjem hurtigst muligt.

Lukningen af de danske grænser kommer, efter at et flertal i Folketinget torsdag har stemt for en række vidtgående tiltag, der blandt andet medfører, at alt normal praksis i sundhedsvæsnet lukker ned med øjeblikkelig virkning.

Det er for at øge det kriseberedskab, der forventes at skulle håndtere de danskere, som har brug for behandling, hvis de bliver smittet med coronavirus.

  • COVID-19: Pressemøde i Statsministeriet
    Pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet om, at regeringen har besluttet at lukke de danske grænser for at stoppe coronavirus. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission