Regeringen ønsker forhandlingsreserve på 1,2 milliarder i finanslov

Regeringen lægger op til, at der skal være en forhandlingsreserve på 1,2 milliarder kroner årligt på finansloven til og med finansloven for 2025.

Det fremgår af regeringens finanslovsudspil, som Ritzau har set.

Udspillet præsenteres mandag af finansminister Nicolai Wammen (S).

Forhandlingsreserven er en pulje med penge, hvor partierne kan komme med deres særlige ønsker til finansloven. Det kan blandt andet være ønsker for velfærd samt for klima og grøn omstilling.

De 1,2 milliarder kroner er mindre end ved de to seneste finanslove, hvor Socialdemokratiet har været ved magten.

For to år siden var forhandlingsreserven på 2,1 milliard kroner i regeringens udspil.

Sidste år havde regeringen afsat 1,5 milliarder kroner til en forhandlingsreserve. Samtidig lagde regeringen op til, at det beløb skulle gælde for finanslovene fra 2021 til og med 2024.

Nicolai Wammen har varslet en strammere finanslov end sidste år. Her tvang coronakrisen og de medfølgende restriktioner regeringen til at bruge mange penge på at sætte gang i initiativer til at få fut under økonomien.

Nu er coronakrisen aftagende. Det afspejler sig også i statens samlede regnskab for de offentlige finanser.

Næste år skønner regeringen, at den såkaldt strukturelle offentlige saldo vil lande på -0,2 procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, som også præsenteres mandag. Økonomisk Redegørelse er en status over dansk økonomi og en prognose for, hvordan regeringen regner med, at det vil gå de kommende to år.

I år var tallet -0,5 procent. Det var det maksimalt tilladte underskud, staten kunne tillade sig at have i henhold til budgetloven.

Der har i år skulle bruges mange penge, blandt andet til at finansiere velfærden og holde gang i ambitionerne på klimaområdet.

Opbremsningen på dette års finanslovsudspil er større, end da Poul Schlüter gennemførte kartoffelkuren i 1980'erne. Kartoffelkurens påvirkning af økonomien blev opgjort til en negativ finanseffekt på minus 1,4 procent.

Denne gang er den negative finanseffekt opgjort til minus 1,9 procent.

I modsætning til Schlüters kartoffelkur er det dog ikke nye initiativer fra regeringen, der fører til opbremsningen. Det er i stedet primært udløb af corona-ordninger.

Således bidrager udløb af kompensationsordninger med minus 1,3 procent ud af de i alt minus 1,9 procent. Stop for udbetaling af indefrosne feriepenge samt færre offentlige investeringer bidrager med minus 0,4 procent.