Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om genopretningsplanen for dansk økonomi, som blandt andet halverer dagpengeperioden.
De langtidsledige står tilbage med regningen, efter at regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om den såkaldte genopretningspakke.
VK-regeringen og dens støtteparti er således enige om at halvere dagpengeperioden fra fire til to år.
Ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil forringelsen af dagpengene være med til at sikre det langsigtede mål om at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet.
Derfor bør de langtidsledige heller ikke frygte at blive presset ud på kontanthjælp, lyder det.
- Der er ikke nogen som der bliver presset ud på kontanthjælp, fordi vi vil få brug for arbejdskraft i de kommende år, siger Claus Hjort Frederiksen.
- Det er derfor, at det er så vigtigt for mig at understrege, at timingen er fuldstændig rigtig, siger Claus Hjort, og fortsætter:
- Vi er på vej ud af krisen, ledighedsudviklingen udvikler sig meget, meget gunstigt, virksomhedernes ordrer begynder at fylde i bøgerne, forbrugernes tillid er genskabt, bilsalget begynder at komme op igen og folk begynder at bruge dankortet noget mere.
Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, mener også, at timingen er den rigtige. Dansk Folkeparti har ellers tidligere afvist en forringelse af dagpengene.
- Det har ligget meget stærkt hos Dansk Folkeparti, af folkepensionister, førtidspensionister, folk på sygedagpenge, SU-modtagere fortsat skulle kunne se fremtiden trygt i møde, siger Pia Kjærsgaard.
- Derfor har vi været med i den beslutning, at vi halverer dagpengeperioden - netop set i lyset af, at det ville have været forkert at gøre det for et år siden. Det er det rigtige at gøre nu, siger Dansk Folkepartis formand.
Samtidig betyder genopretningspakken - som skal styrke de offentlige finanser med 24 milliarder kroner, at børnechecken beskæres til maksimalt 30.000 kroner årligt.
Der bliver skåret i ulandsbistanden, så den fastholdes på 2010-niveauet, lettelserne i topskatten udskydes i tre år mod oprindeligt planlagt to år, og endeligt indføres der et loft på faglige kontingenter på 3000 kroner årligt.
Kommunerne friholdes for de planlagte besparelser på fire milliarder kroner. Det har også været et krav fra DF under forhandlingerne.
/ritzau/