Annonce
Politik

Regeringen vil droppe modregningen i pension

Statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen vil droppe modregningen i pension, når ægtefællen eller samleveren går på arbejde. Det skal motivere flere til at fortsætte med at arbejde. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Pensionister skal ikke modregnes, fordi deres partner går på arbejde. Det foreslår regeringen i nyt udspil.

Regeringen vil droppe modregningen i pension, når ens partner arbejder. Det fremgår af udspillet "Danmark kan mere I".

- Jeg ved, at det er noget, der ligger rigtig mange mennesker på sinde, siger Mette Frederiksen ved præsentationen af udspillet.

Hun peger dermed på, at mange oplever det som uretfærdigt, at man bliver modregnet som pensionist, når ens partner går på arbejde. Med udspillet vil regeringen samtidig forsøge at motivere flere til arbejde, selv om deres partner er på pension.

- I dag oplever mange pensionister, at de får mindre i pension, fordi deres partner har en arbejdsindtægt. Det skyldes reglerne om ægtefælleafhængighed i pensionssystemet. Samtidig reduceres incitamentet til at arbejde, netop fordi det kan gå ud over ægtefælle eller samlevers pension, hedder det i udspillet.

Konkret foreslår regeringen, at folke-, senior- og førtidspensionister skal kunne modtage deres pension helt uafhængigt af, om deres ægtefælle eller samlever har en arbejdsindkomst.

Dermed vil man have ro til at arbejde uden at skulle tænke over, om ens partner får mindre udbetalt i pension, fastslår regeringen i udspillet.

- I dag får mange pensionister mindre i pension, fordi deres partner har en arbejdsindtægt. Dermed reduceres motivationen til arbejde, fordi det går ud over en ægtefælles eller samlevers pension, siger finansminister Nicolai Wammen (S) ved præsentationen af udspillet.

Ægtefælleafhængigheden opretholdes dog for andre skattepligtige indkomster. Dermed vil regeringen forsøge at motivere folk til at tjene deres penge via arbejde.

Hos Fagbevægelsens ældreorganisation Faglige Seniorer kalder man forslaget "en sejr for seniorerne".

- Det har længe været en torn i øjet, at ægtefæller fik beskåret folkepensionen, hvis den ene fortsat er i arbejde. Det er jo ikke ligefrem motiverende, hvis man selv skal have penge med på arbejde, siger Palle Smed, der er direktør i Faglige Seniorer.

Hos regeringens støtteparti SF lægger formand Pia Olsen Dyhr særlig vægt på, at regeringen også lægger op til at fritage førtidspensionisterne.

- Det er en kæmpe sejr for pensionister- og førtidspensionister. Vi giver endelig dødsstødet til den helt uforståelige regel, at man skal straffes for at tage ekstravagter, hvis ens ægtefælle er på pension eller førtidspension, siger Pia Olsen Dyhr.

Regeringen skal dog samle flertal for forslaget i Folketinget, før det kan blive til virkelighed.

  • Pressemøde om reformudspillet: ''Danmark kan mere I''
    Statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen vil droppe modregningen i pension, når ægtefællen eller samleveren går på arbejde. Det skal motivere flere til at fortsætte med at arbejde. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde