Annonce
Politik

Regeringen vil flytte beboere væk fra udsatte boligområder

- Vi har de næste ti år til at skabe en balance i vores integrationspolitik og den måde, vi bor og lever sammen på. Ellers tror jeg, at vi ender med et todelt samfund, hvor man trækker sig fra hinanden, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) om regeringens nye udspil målrettet boligområders beboersammensætning. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ingen boligområder i Danmark må huse mere end 30 procent beboere med ikkevestlig baggrund om ti år, siger S.

Regeringen er klar med et udspil, der sigter mod, at ingen boligområder i Danmark har mere end 30 procent beboere med ikkevestlig baggrund om ti år.

Det skriver Berlingske.

Udspillet kommer for at undgå parallelsamfund i Danmark, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

- Vi har de næste ti år til at skabe en balance i vores integrationspolitik og den måde, vi bor og lever sammen på.

- Ellers tror jeg, at vi ender med et todelt samfund, hvor man trækker sig fra hinanden, siger ministeren til Berlingske.

For at opnå dette har Kaare Dybvad Bek rettet søgelyset mod 58 almene boligområder, der skal betegnes som såkaldte forebyggelsesområder. Hvis ministeren altså kan finde opbakning til indgrebene i den kreds af partier, der stod bag pakken af tiltag mod parallelsamfund i 2018.

Ifølge ministeren skal målet blandt andet opnås ved at give fortrinsret til boligsøgende i en række udvalgte boligområder, hvis de opfylder visse beskæftigelses- og uddannelseskriterier.

Samtidig foreslår regeringen at stramme reglerne, så kommuner ikke må anvise boliger til bestemte grupper i de samme områder. Det kan ifølge Berlingske dreje sig om dømte, borgere på overførselsindkomst, eller borgere som ikke har statsborgerskab i europæiske lande.

Regeringen vil også gøre det muligt at rive almene familieboliger ned i de pågældende områder. Men det bliver dog ikke et krav, skriver avisen.

Og så vil man give kommunerne i såkaldte forebyggelsesområder mulighed for at henvise borgere til private udlejningsejendomme.

De 15 boligområder, der i øjeblikket er på regeringens ghettoliste, har alle mere end 30 procent beboere med ikkevestlig baggrund.

Ikkevestlige indvandrere og efterkommere udgør mere end halvdelen af beboerne i alle områderne, skriver Berlingske.

Venstre stod som en del af VLAK-regeringen bag aftalen om tiltag mod parallelsamfund. Partiet ser overordnet positivt på regeringens ønske.

Boligordfører Heidi Bank (V) ser dog flere elementer, som Venstre er betænkelige ved.

Blandt andet påpeger hun, at det er et meget stort antal mennesker, som regeringen ønsker at flytte.

- Den anden ting er, hvor skal de mennesker bo? Det, ministeren peger på, er jo sådan set, at man fratager nogle borgere deres ejendomsret til deres private ejendom. Vi er uenige i, at det er måden at gøre det på.

- Det kan være en god idé, hvis man kan lave frivillige aftaler med private. Men vi er lodret imod, at man skal fratage folk retten til den ejendom, de ejer, siger hun.

Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, tror ikke, at det er realistisk at nå regeringens mål om en andel på 30 procent i for eksempel Københavns Kommune.

- Der er simpelthen for få almene boliger til familier.

- De private udlejningsboliger er for få, og efterspørgslen er for stor, så den eneste mulighed for at nå målet er at få den gruppe ud af kommunen, siger han til Berlingske.

Kaare Dybvad Bek erkender, at der kan blive behov for yderligere initiativer for at nå målet.

Link til artikel fra Berlingske
  • Tre ministre i åbent samråd om Motalavej i Korsør
    - Vi har de næste ti år til at skabe en balance i vores integrationspolitik og den måde, vi bor og lever sammen på. Ellers tror jeg, at vi ender med et todelt samfund, hvor man trækker sig fra hinanden, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) om regeringens nye udspil målrettet boligområders beboersammensætning. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde