Annonce
Politik

Regeringen vil forbyde omvendelsesterapi for unge under 16

Flere minoriteter inden for køn og seksualitet har oplevet at blive forsøgt "omvendt" af familie og omgangskreds. Det vil regeringen nu undersøge muligheden for at stoppe. (Arkivfoto) Foto: Daniel Mihailescu/Ritzau Scanpix

Det kan blive ulovligt at forsøge at omvende køns- og seksuelle minoritetspersoner, der er under 16 år.

Otte procent af danske køns- og seksuelle minoriteter, såsom homoseksuelle og transpersoner, har oplevet at blive forsøgt "omvendt" fra deres seksuelle orientering eller kønsidentitet af personer i deres omgangskreds.

Det viser en ny undersøgelse udarbejdet af Als Research på baggrund af data fra 2015 og 2020.

Derfor ønsker regeringen at forbyde omvendelsesterapi for unge under 16 år.

- Nogle af fortællingerne om, hvad det her er for en metode, er meget afskyvækkende og forfærdelige.

- Det hører ikke til i Danmark. Derfor har vi et ønske om at gå så langt, vi kan inden for lovgivningens rammer og indføre et forbud, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Det fremgår, at tre procent af LGBT-personer, der er minoriteter inden for køn eller seksualitet, har oplevet at blive forsøgt "helbredt" for deres seksuelle orientering eller kønsidentitet af familien.

Det kan være med hjælp fra en læge, en psykolog eller en religiøs vejleder. Det kan også ske gennem brug af religiøse eller åndelige ritualer.

Bliver det muligt ved lov at forbyde denne form for terapi, vil de unge selv skulle henvende sig.

- Det vil kræve, at den, der er udsat for det, eller personer i offerets nærhed henvender sig til myndighederne, ligesom det er tilfældet med mange andre forbrydelser, siger Peter Hummelgaard.

Oplevelser med forsøg på "omvendelse" er ifølge Beskæftigelsesministeriet forbundet med markant og alvorlig forhøjet risiko for psykisk mistrivsel, ensomhed, selvmordstanker og selvmordsforsøg.

Nu skal regeringens jurister undersøge, hvordan et forbud kan udformes.

Det skal ske inden for rammerne af blandt andet ytrings- og religionsfrihed og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Tyskland, Storbritannien og Canada har forbud mod omvendelsesterapi.

Et lignende lovforslag er blevet kritiseret i Norge for kun at gælde for personer under 18 år. Kritikere påpeger, at det dermed fortsat er lovligt at udøve omvendelsesterapi på personer over 18 år.

En kritik, som beskæftigelsesministeren anerkender.

- Vi er ikke afvisende overfor, at det kan gælde alle, hvis de juridiske rammer tillader det.

- Når vi ønsker et forbud og vil undersøge de juridiske rammer, så er det også et udtryk for, at vi vil gå langt, som vi kan.

  • ROMANIA-RIGHTS-GENDER-LGBT-PRIDE-PARADE
    Flere minoriteter inden for køn og seksualitet har oplevet at blive forsøgt "omvendt" af familie og omgangskreds. Det vil regeringen nu undersøge muligheden for at stoppe. (Arkivfoto) Foto: Daniel Mihailescu/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission