Annonce
Politik

Regeringen vil give kompensation for arrangementer

Erhvervsminister Simon Kollerup (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) præsenterede tirsdag en kompensationsordning for arrangører, der er ramt af aflysninger og andet som følge af coronavirussets spredning i Danmark. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

En ny ordning skal kompensere arrangører af begivenheder, der er påvirket af coronavirus, oplyser regeringen.

Regeringen vil yde kompensation til arrangører af større arrangementer, der er påvirket af anbefalinger på baggrund af coronavirus. Det meddelte regeringen på et pressemøde tirsdag.

Det drejer sig om arrangementer med flere end 1000 deltagere. For at få kompensation skal de have været aflyst, udskudt eller "ændret væsentligt" som følge af statsministerens opfordring til at aflyse begivenheder.

- Sportsklubber, koncertarrangører, messer og andre, der har været nødt til at aflyse eller afholde uden deltagere kan søge kompensation for de tab, der har været, sagde erhvervsminister Simon Kollerup (S) tirsdag på et pressemøde.

Arrangementer med mellem 500 og 1000 deltagere kan også få kompensation. Det kræver, at de er målrettet folk i risikogrupper - som ældre og svage.

Ordningen skal ifølge regeringen gælde arrangementer, der skulle finde sted fra den 6. marts til den 31. marts.

- Arrangører, som har planlagt arrangementer med +1000 deltagere i de kommende måneder, bør allerede nu udvise ansvarlighed ved at nedbringe omkostningerne, skriver regeringen i en pressemeddelelse.

Kompensationsordningen er indtil videre et forslag fra regeringen. For at den træder i kraft, kræver det, at et flertal i Folketinget siger ja til den.

Den skal konkret give kompensation for tabte indtægter ved aflysning. Og for merudgifter ved udskudte arrangementer.

De danske myndigheder anbefaler, at arrangementer med over 1000 mennesker aflyses for at mindske spredningen af coronavirus. Det varslede statsminister Mette Frederiksen (S) fredag.

Indtil videre er det dog en opfordring og ikke et påbud, understregede statsministeren.

Ordningen med kompensation var et af flere initiativer, regeringen præsenterede tirsdag.

Der skal også nedsættes en særlig "corona-enhed". Den skal "afhjælpe erhvervenes aktuelle udfordringer", skriver regeringen.

Samtidig forlænges virksomheders frist for momsafregning. Det skal hjælpe de firmaer, der som følge af virusset har få penge på kistebunden.

Initiativerne er ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) de første af flere greb i værktøjskassen.

- Dagen er kommet til at bruge et af de helt store værktøjer, vi har. Det, vi præsenterer i dag, er førstebølgen. Der kommer mere, sagde Nicolai Wammen på pressemødet.

Hvis der senere eksempelvis er brug for at sparke gang i økonomien, kan regeringen sætte gang i byggerier eller tage andre midler i brug, sagde finansministeren.

  • Pressemøde i Finansministeriet om COVID-19-tiltag
    Erhvervsminister Simon Kollerup (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) præsenterede tirsdag en kompensationsordning for arrangører, der er ramt af aflysninger og andet som følge af coronavirussets spredning i Danmark. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission