Annonce
Politik

Regeringen vil øge straf til udviste som vender tilbage

Justitsministeren foreslår højere straf, når udviste udlændinge overtræder indrejseforbud.

Udlændinge, der er dømt til udvisning af Danmark, skal straffes hårdere, hvis de trodser indrejseforbuddet og vender tilbage til landet.

Det mener justitsminister Mette Frederiksen (S), som efter sommerferien vil fremsætte et lovforslag om at ændre strafferammen, så det som udgangspunkt skal give tre måneders fængsel første gang, forbuddet overtrædes.

I dag lyder strafferammen på mellem 10 dage og to måneders fængsel.

- Jeg håber, det vil få en præventiv virkning, så der er flere udlændinge, der genovervejer tilbagekomsten til Danmark, hvis de ikke har noget at gøre her, forklarer Mette Frederiksen til Ritzau.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der sidste år blev anmeldt 478 tilfælde, hvor et indrejseforbud var overtrådt. Det er steget år for år siden 2010, hvor 293 blev grebet i ulovlig indrejse. Dermed er omfanget steget med 63 procent på fem år.

- Det er problematisk, at der er udlændinge, der kommer hertil og misbruger den danske gæstfrihed til at begå kriminalitet.

- Og det bliver kun endnu værre, hvis man bliver fanget, dømt og udvist, for så at komme tilbage vel vidende, at man ikke har noget at gøre i Danmark, konstaterer ministeren.

Tidligere på året har ministerens partifælle Trine Bramsen ellers afvist ønsker fra begge sider af folketingssalen om højere straf.

- Alt peger altså i retning af, at det er risikoen for at blive opdaget, der har den største effekt, sagde hun i januar til Berlingske Nyhedsbureau ifølge BT.

- Jeg tror, at Trine Bramsen har fuldstændig ret i, at skærpet straf ikke kan stå alene, og det vil det heller ikke gøre, siger Mette Frederiksen i dag.

Spørgsmål: Men I ser ikke anledning til at gøre tiltag, som skal hæve opdagelsesrisikoen?

- Jo, vi arbejder hele tiden med udlændingekontrollen. Vi får nummerpladeskannere ved grænserne, og vi forstærker indsatsen i Kastrup Lufthavn med automatiske passkannere, så vi kan frigøre ressourcer til det grundige efterforskningsarbejde, påpeger ministeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand