Annonce
Politik

Regeringen vil optage 2000 flere sygeplejersker

Regeringen præsenterede onsdag sit udspil til en sundhedsreform. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

I perioden 2019-2022 skal der optages 2000 flere sygeplejersker, hvis det står til regeringen.

Regeringen vil ansætte mere sundhedspersonale i sundhedsvæsnet. Det fremgår af regeringens udspil til en sundhedsreform, som blev præsenteret onsdag.

Blandt andet skal optaget på sygeplejerskeuddannelsen i perioden 2019-2022 øges.

- Det er 2000 flere sygeplejersker, som vi ønsker at ansætte i vores sundhedsvæsen, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Dermed må antallet af sygeplejersker i sundhedsvæsnet ventes at blive et af temaerne i valgkampen.

Socialdemokratiet går nemlig til valg på 1000 sygeplejersker ekstra. Men regeringen har kritiseret S for, at de 1000 sygeplejersker ikke findes.

Netop det pointerer regeringen også i sit udspil. Der er stort set ikke en arbejdsløs sygeplejerske i dag, lyder det i udspillet.

- Derfor er vi nødt til at sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for. Blandt andet ved at uddanne flere sygeplejersker.

- Optaget er i årene 2015-2018 øget med samlet 1310 i forhold til 2011-2014.

- Regeringen ønsker at øge dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelsen yderligere med minimum 150 pladser årligt frem mod 2022, står der i udspillet.

Ellen Trane Nørby tilføjer, at der også skal andre tiltag til her og nu. Derfor vil regeringen fredag komme med et udspil om flere hænder og mere arbejdsglæde, siger hun.

Der er senest folketingsvalg 17. juni. Så er spørgsmålet, om regeringen kan nå at lave en aftale, inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) trykker på valgknappen.

Umiddelbart er det regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, der skal sikre en aftale.

Udspillet har været længe undervejs, og fremlæggelsen har været udskudt flere gange.

Blandt andet har regionernes fremtid været diskuteret. De består som sådan, men det folkevalgte politiske led skal ifølge regeringen væk.

Især har der internt i Venstre været splittelse om regionernes rolle. De øvrige regeringspartier, Liberal Alliance og De Konservative, har ønsket regionerne skrottet.

De fem regionsråd, der har 205 folkevalgte politikere, står til at blive nedlagt ved udgangen af 2020, fremgår det af udspillet.

Står det til regeringen, skal den fremtidige struktur i sundhedsvæsenet bestå af tre lag. Øverst vil være et statsligt organ under Sundhedsministeriet. Det skal stå for økonomien og styringen.

Derunder vil der være fem sundhedsforvaltninger. De passer geografisk med de nuværende regioner. Og de vil få hovedsæder samme steder.

Der skal desuden oprettes 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring lokale sygehuse rundt om i landet.

  • Regeringen præsenterer udspil til sundhedsreform
    Regeringen præsenterede onsdag sit udspil til en sundhedsreform. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Store skole-drømme: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Politik

Lollik bliver spidskandidat

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt