Et udvalg skal ikke kun se på undersøgelseskommissioner. Også andre former skal kulegraves, mener regeringen.
Det tager tid at kulegrave en sag i den offentlige forvaltning. Rigtig lang tid, når det sker som led i en undersøgelseskommission.
Sådan lyder en af konklusionerne i en midtvejsstatus fra et udvalg, der sidste år blev sat i verden for at se på, om undersøgelseskommissioner gør arbejdet godt nok.
I forbindelse med deludtalelsen fra udvalget har regeringen besluttet at udvide arbejdet for udvalgets medlemmer. De skal nu også se på andre måder at sætte offentlige sager under lup. Det fremgår af et tillæg til udtalelsen.
- Regeringen skal på den baggrund anmode udvalget om undersøgelseskommissioner om at belyse fordele og ulemper ved alternative former for undersøgelser i den offentlige forvaltning, herunder parlamentariske undersøgelsesformer, og på den baggrund overveje behovet for at supplere de nuværende undersøgelsesformer, lyder det.
Et eksempel på en anden form er en type høringer, som man benytter sig af i USA. Her bliver centrale personer i en sag indkaldt til en høring i Kongressen. De bliver i den situation afhørt under vidneansvar.
I Danmark ville det være Folketinget, der i så fald vil kunne afhøre ministre og embedsmænd.
Også advokatundersøgelser og forundersøgelser er mulige alternative former.
Udvalget består af en højesteretsdommer, professorer, en advokat og andre.
Det blev sat i søen af daværende justitsminister Søren Pind (V) og fik til opgave at se på tidligere erfaringer. Konkret er der taget afsæt i otte undersøgelseskommissioner, der har afsluttet arbejdet.
I deres delstatus lyder det, at der er et problem med tid.
Den hurtigste kommission satte sidste punktum efter to år og syv måneder, mens Farum-kommissionen og PET-kommissionen strakte sig over 9-10 år.
Udvalget vil derfor se nærmere på, hvordan der kan spares tid.
Ekspertudvalget ventes at komme med sin endelige betænkning og anbefalinger inden november 2018.