Annonce
Politik

Regioner får halvanden milliard ekstra i 2020

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) havde håbet på to milliarder kroner ekstra i 2020. Det blev 1,5 milliarder. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Danske Regioner og regeringen har indgået økonomiaftale for 2020. Regioner får 500 millioner mindre end håbet.

Regeringen har onsdag indgået en økonomiaftale for 2020 med regionerne, som får 1,5 milliarder kroner ekstra.

Samtidig afskaffes det hidtidige omprioriteringsbidrag - tvungne årlige besparelser - på både sundhedsadministration og på det regionale udviklingsområde. Det havde i 2020 betydet en besparelse på samlet 84 millioner kroner, der altså ikke kommer.

Det oplyser finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde i Finansministeriet.

Regionerne havde dog håbet på to milliarder kroner ekstra. Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) er alligevel godt tilfreds med aftalen.

- Det kommer ikke bag på nogen, at vi altid gerne vil have flere penge med hjem, men med 1,5 milliarder kroner har vi faktisk ekstra penge til den opgave, vi står med, og det er jeg ganske godt tilfreds med, siger Stephanie Lose.

Nicolai Wammen mener, at man må begynde et sted.

- Vi har sagt, at vi vil give et løft til vores sundhedsvæsen, og vi har nu taget det første store skridt. Vi er valgt for fire år, og det er et meget stort løft, vi har aftalt.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) sad også med i forhandlingerne. Han anerkender, at man ikke løser alle problemer på sundhedsområdet i denne omgang.

- Vi kan se, at der hvert eneste år kommer flere patienter. Det, vi gør nu, er, at vi holder hånden under vores velfærdssamfund.

- Ingen her siger, vi har løst alle problemerne, men der er et helt afgørende fundament, siger Magnus Heunicke.

Aftalen giver ifølge Finansministeriet regionerne en mulighed for at ansætte mere sundhedspersonale næste år. Befolkningen bliver ældre, og derfor er det nødvendigt med flere hænder for at kunne følge med.

I aftalen laver regeringen og Danske Regioner også en fælles taskforce, som skal finde ud af, hvordan man kan uddanne og ansætte mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejersker samt forbedre arbejdsforholdene.

I løbet af ugen forklarede Stephanie Lose, at regionerne ikke kan sikre et godt sundhedsvæsen, hvis ikke regeringen fandt cirka to milliarder kroner.

Forhandlingerne er de første efter valget, hvor Venstre præsenterede en sundhedsreform, der ville afskaffe regionerne. Socialdemokratiet vil beholde regionerne.

- Det er klart, at det altid er befordrende for samarbejdsklimaet, at den ene part ikke sidder og planlægger at nedlægge den anden. Så vi har haft et ganske fornuftigt og konstruktivt arbejdsklima, siger Stephanie Lose.

  • Regeringen og Danske Regioner præsenterer økonomiaftale for 2020
    Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) havde håbet på to milliarder kroner ekstra i 2020. Det blev 1,5 milliarder. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele