Annonce
Politik

Regionernes formand vil være V-næstformand efter partikrise

Efter regionsrådsvalget i 2017 lykkedes det Stephanie Lose (V) at sikre sig opbakning i Danske Regioners bestyrelse fra Radikale Venstre, hvilket gjorde hende til formand for Danske Regioner, selv om hun var den eneste af fem regionsrådsformænd, der ikke var socialdemokrat. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Stephanie Lose vil være næstformand i Venstre og redefinere rollen, efter at Inger Støjberg trak sig.

Forhåndsfavorit og syddansk stemmesluger Stephanie Lose (V) stiller op som næstformand i Venstre efter en kaotisk start på året for partiet.

Hun er formand for Danske Regioner og har som den hidtil eneste meldt sig til at udfylde den tomme næstformandsstol efter Inger Støjberg (V), der trak sig efter uenigheder med formanden.

- Jeg stiller op, fordi jeg tror, jeg kan bidrage til at udvikle Venstres organisation og politik, og jeg tror, det vil være rigtig godt for Venstre at have en næstformand, der har sin base uden for Christiansborg, siger hun.

I årevis har både formand og næstformand ellers haft deres daglige gang i Folketinget. Men Stephanie Lose ønsker en ny tilgang til posten.

Inger Støjberg trådte tilbage efter uenighed med formand Jakob Ellemann-Jensen (V) om mulighederne for en rigsretssag mod Støjberg i sagen om adskillelse af asylpar, hvor den ene er mindreårig.

Lose siger med slet skjult henvisning, at hun vil lade det være op til formanden at tegne den politiske linje. Støjberg og Ellemann har flere gange været uenige.

Lose afviser gentagne gange at svare på, om hun går ind for en rigsretssag mod Støjberg.

Kommentatorer og iagttagere har fremhævet Lose som det bedste bud på en ny næstformand, fordi hun er kommunikativ dygtig, hårdtarbejdende, kvinde og favner det jyske og kommunale bagland, hvorfor hun komplimenterer formanden godt.

Hun har stor erfaring med sundhedspolitik, hvilket fylder meget i medierne på grund af corona og den kommende sundhedsreform, der er udskudt. I den brede befolkning er hun dog ikke så kendt, men det passer hende fint, siger hun, for det er ikke den rolle, hun søger.

Desuden har hun en mere afdæmpet facon end Støjberg.

Under de to tidligere formænd var næstformanden de facto kronprins i partiet, men den ambition afviser Lose.

- Jeg har ingen ambitioner om at begynde at gå med diademer. Min tilgang er, at jeg har min daglige base i det regionale Venstre.

- Jeg er regionsrådsformand og genopstiller ved valget i november og håber, at syddanskerne vil genvælge mig som regionsrådsformand. Jeg kommer ikke til at være på vej til Christiansborg, siger hun.

Hun afviser at kende til, om der skulle være modkandidater, eller at posten skulle være klappet af internt i partiet.

Kort efter udmeldingen siger Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek (V), at han ikke ønsker et kampvalg, og han opgiver derfor at stille op. Det siger han til TV Midtvest.

Venstre skal vælge en næstformand på et ekstraordinært landsmøde 24. januar.

  • Stephanie Lose
    Efter regionsrådsvalget i 2017 lykkedes det Stephanie Lose (V) at sikre sig opbakning i Danske Regioners bestyrelse fra Radikale Venstre, hvilket gjorde hende til formand for Danske Regioner, selv om hun var den eneste af fem regionsrådsformænd, der ikke var socialdemokrat. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år