Rigsret behandler strid om anklageskrift mod Støjberg om en uge

Der kan være problemer med den måde, anklageskriftet er formuleret på i rigsretssagen mod Inger Støjberg for ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig i 2016.

De to anklagere, som repræsenterer et flertal i Folketinget, håber på medhold i, at den tidligere udlændingeministers urigtige oplysninger under samråd bliver en del af sagen som nævnt i anklageskriftet.

Rigsretten har fredag hørt indlæg fra både anklager og forsvar på et forberedende retsmøde i sagen, der først officielt indledes til september.

Først i næste uge vil Rigsretten komme med en kendelse.

- Dette spørgsmål optages nu til kendelse, og kendelsen vil blive afsagt forhåbentlig engang i næste uge, siger formand og højesteretspræsident Thomas Rørdam.

De urigtige oplysninger står nævnt i anklageskriftet, men de er ikke indskrevet som en særskilt tiltale, og de kan derfor ikke medtages som en skærpende omstændighed, som Folketinget har ønsket.

Støjbergs advokater afviser, at skærpende omstændigheder kan blive en del af sagen, fordi det ikke direkte har noget med sagens kerne at gøre.

- Anklageskriftet er uklart. Det er en uklarhed, som Folketinget også inden tiltalerejsningen er gjort opmærksom på, men som man desuagtet ikke har valgt at råde bod på.

- Folketinget har undladt tiltale vedrørende Inger Støjbergs udtalelser på fire samråd. Men på den anden side gør man gældende, at det, der bliver sagt på samrådene, skal tages i betragtning som en skærpende omstændighed, siger Nicolai Mallet.

Han fremhæver særskilt, at de urigtige oplysninger på samrådene i 2017 og 2019 finder sted, længe efter det der er nævnt som tiltaleperioden i første del af anklageskriftet.

Han henviser også til, at Rigsretten under den femte rigsretssag afsagde en kendelse, som nåede samme konklusion. Omvendt fremhæver anklagerne, at de skærpende omstændigheder er direkte nævnt i anklageskriftet denne gang.

Det er et ønske fra forsvaret, at sagen ikke trækker "unødigt ud", og de er overrasket over, at der er afsat hele 36 retsdage.

Mallet anerkender dog, at samrådene i "et vist omfang" kan inddrages, men kalder det overordnet "overflødig bevisførelse".

Hvis det ikke bliver en del af sagen, kan det betyde, at sagen bliver kortere med færre retsdage.

Ifølge anklager Jon Lauritzen er der ikke rejst særskilt tiltale, da spørgsmålet om urigtige oplysninger til Folketinget ikke ville være relevant, hvis Støjberg blev frifundet for den "klart ulovlige" instruks, som er sagens kerne.

Anklagerne fremhæver, at der ikke er meget skriftligt fra sagen, og at samrådene er relevante, fordi de handler om selve forløbet.

- Der er således ikke tale om overflødig bevisførelse.

- Støjberg har haft fuld mulighed for at forstå og forsvare sig mod anklagerne i anklageskriftet, siger Jon Lauritzen.