Annonce
Politik

S og SF lover udspil til naturplan efter 100 dage ved magten

Naturtilstanden i de danske skove er dårlig, og flere skovtyper oplever tilbagegang i biodiversiteten. På billedet ses Klosterhedens Plantage. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Partierne vil have trepartsforhandlinger på naturens vegne og foreslår 75.000 hektar urørt skov i nyt udspil.

Der er over en årrække blevet mindre og mindre natur, og med det forsvinder også mange vilde dyr og planter.

Derfor forpligter Socialdemokratiet og SF sig til at få interessenter til at lave et bud på en naturplan inden for de første 100 dage af en ny regeringsperiode, hvis de kommer til magten efter folketingsvalget 5. juni.

Udmeldingen kommer torsdag, hvor naturmødet - et årligt nationalt folkemøde - indledes i Hirtshals.

- Vi skal finde den rigtige løsning for de store naturudfordringer, vi står med, så det bliver en reel mulighed for at sikre dansk natur bedre end i dag.

- Naturen er i tilbagegang, vi har færre arter, planter og dyr. Vi skal have vendt udviklingen, og det gør vi kun, hvis vi samarbejder, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

De to partier foreslår, at Danmark skal have 75.000 hektar urørt skov for at standse tilbagegangen i biodiversitet. Der skal være 15 nye, vilde naturparker på statens og kommunernes areal.

Der skal også laves et forbud mod sprøjtning og gødskning på paragraf 3-beskyttede arealer.

Partierne vil indkalde til trepartsforhandlinger med Danmarks Naturfredningsforening (DN) på den ene side og brancheorganisationerne Landbrug & Fødevarer, samt Dansk Skovforening på den anden.

De to første foreninger har i et fælles udspil foreslået, at 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til natur eller græsning. Det svarer til knap det dobbelte af Falsters areal og vil ifølge DN koste en milliard kroner det første år.

Pia Olsen Dyhr er åben for den idé, selv om det ikke er en del af udspillet med Socialdemokratiet.

S-formand Mette Frederiksen er mere tilbageholdende.

- For Socialdemokratiets vedkommende har vi ikke en milliard kroner til det formål.

- Vi vil gerne gå i gang med at sikre mere urørt skov og også gerne gå videre ad jordfordelingssporet. Men jeg kan ikke love, at vi kan finde en milliard til præcis den opgave.

- Men der er meget andet at gøre, og vores forestilling er, at vi får lavet en national plan for en mere mangfoldig natur. Og at vi også udpeger flere områder som fredet og beskyttet natur, siger hun.

Pengene til partiernes fælles udspil - også omkring en milliard kroner - skal tages fra de penge, som Danmark hvert år bruger til at afdrage på landets gæld.

Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, roser overordnet udspillet, men savner mere konkrete mål.

- Vi ved, at vi mister arter, og en fjerdedel er truet af udryddelse, så jeg er enig i, at det haster meget. Man kunne godt ønske, at der var mere konkrete mål for, hvor meget ekstra natur vi skal have. Vi mener, man skal op på 20 procent for, at arterne har levesteder, siger hun.

  • PLUS Skovene har det skidt
    Naturtilstanden i de danske skove er dårlig, og flere skovtyper oplever tilbagegang i biodiversiteten. På billedet ses Klosterhedens Plantage. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH