Annonce
Politik

S-politiker: Borgmesters løgne fældede ham efter kys til julefrokost

Morten Andersen (V) meddelte mandag aften, at han efter 13 år som borgmester i Nordfyns Kommune stopper på posten. Det sker, efter at han i december kyssede en kvindelig deltager til en julefrokost i kommunen. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Løgne om et kys fik økonomiudvalg til at miste tilliden til borgmester Morten Andersen (V) i Nordfyns Kommune.

Det var ikke et kys til en julefrokost, men de efterfølgende løgne, der resulterede i, at Økonomiudvalget i Nordfyns Kommune mistede tilliden til borgmester Morten Andersen (V).

Det siger Kasper Solberg (S), der er næstformand i Økonomiudvalget i kommunen, efter at Morten Andersen mandag aften meddelte sin afgang som borgmester efter 13 år på posten.

- Det at kysse en kvindelig deltager til en julefrokost er jo ikke nok til, at en borgmester må trække sig. Vi er nødt til at aflive det her heltekvad, som Morten Andersen forsøger at skrive.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den ordlyd, der blev vedtaget på økonomiudvalgsmødet i torsdags, dækker over, at vi tager kraftigt afstand fra en yderst upassende opførsel, som en borgmester lægger for dagen til et personalearrangement, og at han gentagne gange lyver for sit økonomiudvalg, siger Kasper Solberg tirsdag til Fyens Stiftstidende.

Morten Andersen indkaldte selv til et møde i Økonomiudvalget torsdag i sidste uge.

Her ville han redegøre for de rygter, der havde floreret om, at der var foregået upassende ting til julefrokosten i december sidste år.

Kasper Solberg siger til Fyens Stiftstidende, at Morten Andersen på mødet torsdag benægtede, at der var foregået noget upassende til julefrokosten.

Link til artikel fra fyens.dk

Herefter indstillede Kasper Solberg, at mødet blev suspenderet, og at Morten Andersen blev sendt uden for døren, mens resten af Økonomiudvalget drøftede sagen.

- Så hiver vi ham ind igen og forelægger ham situationen. Og her tror han stadig, at han kan lave en brandslukning ved at lyve sig igennem et møde gentagne gange, siger Kasper Solberg til mediet.

Mandag aften lagde Morten Andersen et opslag på Facebook, hvor han blandt andet skrev følgende:

- Det har sin rigtighed, at jeg på dansegulvet har kysset med en kvindelig deltager under julefrokosten.

- Jeg kan ikke ændre på det, men jeg giver en uforbeholden undskyldning for min ageren over for alle.

Til sidst i opslaget meddelte Morten Andersen, at han ikke havde yderligere kommentarer i sagen.

Samme aften stillede han imidlertid op i et interview med TV 2 og gav sin version af forløbet.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Morten Andersen til anklagerne om, at han skulle have løjet over for Økonomiudvalget.

I en sms forholder den væltede borgmester sig ikke til anklagerne.

- Havde jeg haft en klar erindring om, hvad jeg foretog mig, så var der jo aldrig sket noget. Det er jo ikke et ønske fra min side om at kysse andre deltagere til den julefrokost, skriver Morten Andersen.

- Hvis jeg kunne redegøre præcist for, hvad der var sket, så var det jo, fordi jeg virkelig ønskede at kysse nogen, og det var bestemt ikke tilfældet.

/ritzau/

  • Offentlig audiens på Christiansborg Slot i København, mandag den 1. maj 2023.
    Morten Andersen (V) meddelte mandag aften, at han efter 13 år som borgmester i Nordfyns Kommune stopper på posten. Det sker, efter at han i december kyssede en kvindelig deltager til en julefrokost i kommunen. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen