Det er den helt forkert integrationstaktik at straffe indvandrere på kontanthjælp økonomisk for ikke at ville lære dansk.
Sådan siger socialordfører for Socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation, Lars Aslan Rasmussen (S), der frygter, at regeringens plan kan ramme børn i indvandrerfamilier.
- Det er ret bekymrende at tage folks kontanthjælp, fordi de ikke gider lære dansk. Jeg er enig i, at der er et kæmpe problem, men det vil kun gøre folk endnu fattigere, siger han og fortsætter:
- Så hvis forældrene er åndssvage og ikke gider lære dansk, så går det ud over børnene. Det er problematisk at trække folk i ydelser og ikke den normale socialdemokratiske måde at løse problemerne på.
Hans udmelding kommer, efter det er kommet frem, at regeringen som led i kontanthjælpsreformen vil pålægge indvandrere på kontanthjælp at lære dansk, så de kan komme tættere på arbejdsmarkedet.
Derfor er regeringen klar med et såkaldt "integrationspålæg", der betyder, at kommunerne kan kræve, at indvandrere over 30 år på kontanthjælp skal tage dansk undervisning - og ellers vil blive trukket i deres ydelse.
Det er ikke alle i Københavns Kommune, der er kritiske overfor regeringens forslag. Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København Anne Mee Allerslev (R) roser således tiltaget.
- Idéen lyder fornuftig. Jeg synes, den har den rigtige balance mellem krav og muligheder. Vi har jo set, hvor godt uddannelsespålægget har virket for både folk med dansk og anden etnisk baggrund, siger hun.
Uddannelsespålægget indebærer, at en ung kontanthjælpsmodtager selv skal finde en uddannelse, søge optagelse og gennemføre den. Hvis den unge uden rimelig grund ikke overholder pålægget, kan kommunen standse kontanthjælpen.
/ritzau/