Annonce
Politik

S, SF og EL om nyt klimamål: Nu opfylder Danmark Paris-aftalen

De tre røde partier ser enighed om 70 procents CO2-reduktion som stort klimaskridt.

En blanding af begejstring over klima-enighed og skuffelse over De Radikales leder Morten Østergaard.

Det var stemningen efter Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten onsdag aften blev enige om, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen siger om målsætningen på 70 procent:

- Det er historisk, hvis et nyt flertal forpligter sig på en så stor reduktion af CO2. Det er aldrig sket før i vores historie, at vi vil forpligte os så meget, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger dog samtidig, at målsætningen er afhængig af, at partierne i rød blok bliver enige om en aftale, der bringer en ny regering til magten.

Det led et knæk, da De Radikales leder Morten Østergaard valgte at melde afbud til det fællesmøde han ellers var inviteret til af Mette Frederiksen onsdag aften.

Mette Frederiksen siger til, at Morten Østergaard valgte at vende ryggen til den kongelige undersøger og blive væk fra det afgørende klima-møde i regeringsforhandlingerne:

- Det er ærgerligt, for der er så mange danskere, der har stemt på klimaet denne gang. Jeg kan mærke, at der er store forventninger i befolkningen til, at vi viser vores børn og unge, at vi virkelig kan noget på klimaet. Så jeg håber, at De Radikale snart møder op igen, siger Mette Frederiksen.

Hun vil torsdag indkalde til nye forhandlinger, hvor hun håber, at Morten Østergaard vil vende tilbage.

Mens Østergaard meldte afbud, ser Enhedslistens Pernille Skipper til gengæld onsdagens enighed som et afgørende skridt forud for dannelsen af en ny rød regering:

- Det er et punkt, hvor vi godt kan glæde os. Vi har ikke en endelig aftale endnu. Vi har masser, vi stadig skal diskutere på andre vigtige områder. Men det har været rigtig, rigtig vigtigt for Enhedslisten, at Danmark leverer på Paris-aftalen, og at vi har en ambitiøs og bindende klimalov, siger Pernille Skipper.

SF's formand Pia Olsen Dyhr siger, at hun er "super begejstret" over, at det lykkedes Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten at blive enige om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent i 2030.

- SF har i 40 år kæmpet for, at Danmark skal være i eliten på det grønne område. Det har vi landet her i aften. Vi leverer 70 procents CO2-reduktion i 2030.

- Det betyder, at vi kommer i mål med den store og ambitiøse Paris-aftale om, at klodens temperatur ikke må stige mere end halvanden grad, siger Pia Olsen Dyhr.

De Radikale indgik i valgkampen en aftale med SF og Enhedslisten om at kæmpe for 70 procents CO2-reduktion. Måske derfor var der før aftenens møde hårde ord fra Pia Olsen Dyhr til Morten Østergaard.

Efter mødet fastslog Pia Olsen Dyhr, at Morten Østergaard burde være mødt op, men siger samtidig:

- Jeg vil gerne komme med en udstrakt hånd til Morten Østergaard om, at han kommer med i den aftale. Det vil være ærgerligt, hvis Morten Østergaard ikke går med.

- Vi lavede en klimapagt før valget med De Radikale og Enhedslisten, og den kan han indfri ved at gå med, siger Pia Olsen Dyhr.

Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Annonce
Annonce
Maribo

Christina siger stop: Lukker sin forretning efter 14 år

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

112

Fræsede så hurtigt gennem byen, at kørekortet røg

Indland

Vidne i drabssag: Der var blod overalt i moské

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland