Vælgerne mener ikke, det er rimeligt at hæve pensionsalderen tidligere end aftalt, viser meningsmåling.
Det er ikke populært i befolkningen.
Alligevel er det slet ikke usandsynligt, at danskerne ender med at skulle blive længere på arbejdsmarkedet, når de politiske partier til efteråret skal lægge den store forkromede plan for dansk økonomi frem til 2025.
- Jeg er ret overbevist om, at regeringen har planer om - på en eller anden måde - at forhøje danskernes tilbagetrækningsalder, siger Børsens politiske kommentator, Helle Ib.
Seks ud af ti vælgere mener ikke, at det er rimeligt at hæve pensionsalderen tidligere end aftalt. Det viser en rundspørge, som Voxmeter har foretaget for Ritzau. Kun tre ud af ti finder manøvren rimelig.
Men regeringen har ganske enkelt brug for at skabe sig et ekstra råderum til både egne og støttepartiernes prioriteter om velfærd, skattelettelser og boligskattestop. Og her er pensionsalder en effektiv model, påpeger Helle Ib.
Det er allerede aftalt, at pensionsalderen skal stige. Fra 2022 er den 67 år, og fra 2030 hæves den til 68 år.
Men De Radikale foreslog sidste år at hæve pensionsalderen til 68 år allerede i 2025. Forslaget vakte genklang hos Liberal Alliance og De Konservative, mens både Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne var afvisende.
Dog ikke kategorisk afvisende.
I efterårets forhandlingsbrag bliver fremrykning af den højere pensionsalder et hovedkrav fra De Radikale.
Finansordfører Martin Lidegaard erkender, at det vil være et brud på det, hans parti allerede har aftalt med et flertal på Christiansborg. Men han mener, at ni år må være en fair nok varsling til danskerne om, at de skal arbejde ét år længere.
- Vi beder de ældre danskere, som kan, om at give en generationsgave til deres børn og børnebørn. Alternativet til, at vi arbejder et år længere, er, at vi skal til at skære ganske dramatisk i vores velfærd, siger han.
Arbejder de danskere, der kan, et år længere allerede fra 2025, vil det ifølge Lidegaard give seks til otte milliarder ekstra årligt. Derfor anser han det også for sandsynligt, at der vil vise sig at være opbakning til forslaget.
Finansministeriet vurderede i et folketingssvar tidligere på sommeren, at en højere pensionsalder vil løse det såkaldte problem med offentlige underskud, der opstår, når små generationer afløser store generationer på arbejdsmarkedet fra 2020 til 2040.