Annonce
Politik

Selvkørende busser bliver testet af i Aalborg

I den kommende tid kører der selvkørende busser i Aalborg. (Arkivfoto). Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

En bus uden chauffør. En sådan kan man snart prøve i Aalborg, hvor kommunen tester tre selvkørende busser.

Aalborg Kommune får som den første kommune i Danmark tilladelse til forsøg med selvkørende busser.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

- Der er ingen tvivl om, at selvkørende busser - eller biler for den sags skyld - på længere sigt kan ændre den måde, vi færdes i trafikken på.

- Og det skal ske ud fra et fortsat fokus på en god færdselssikkerhed, som Aalborg Kommune også vægter højt i deres forsøg, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i pressemeddelelsen.

Aalborg Kommune vil bruge køretøjer, som må køre med op til 18 km/t. Disse bliver først testkørt, inden det bliver muligt for befolkningen at køre med som passagerer.

Forsøget finder sted i et særligt stisystem i den østlige del af Aalborg. Her er strækningen cirka 2,1 kilometer. De nye busser kører på el.

Færdselsstyrelsen har sikkerhedsgodkendt køretøjerne. Desuden har en uafhængig tredjepart har været inde over ansøgningen og vurderet, at forsøget er færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det skriver Transportministeriet.

- Jeg har sagt fra min første dag som transportminister, at jeg arbejder for at skabe en klar, grøn tråd i mit arbejde og i ministeriet.

- Det er derfor meget positivt, at Aalborg Kommune nu har fået tilladelse til deres forsøg med selvkørende elektriske busser, som kan være et skridt på vej mod en grønnere og mere bæredygtig trafik, siger Engelbrecht.

I første omgang vil der være en guide om bord på bussen. Vedkommende skal svare på eventuelle spørgsmål og gribe ind, hvis der opstår uforudsete hændelser på turen.

På længere sigt er det et kontrolcenter på ruten, som skal overvåge bussen og dens trafik.

Ifølge Transportministeriet har Vejdirektoratet modtaget flere ansøgninger om lignende forsøg. Derfor kan flere lignende forsøg være på vej.

Tidligere i år skrev TV2 Lorry, at forsøg med selvkørende busser kan være på vej i Nordhavn i København.

Engelbrecht har ikke selv erfaringer med selvkørende busser. Men ministeren har set et forsøg med selvkørende busser i Oslo.

- Jeg glæder mig til ved selvsyn at prøve bussen i Aalborg af, når den er kommet ud på ruten og må køre med passagerer, siger han til Ritzau.

Læs nyheden på Transportministeriets hjemmeside
  • Olli, selvkørende minibus.
    I den kommende tid kører der selvkørende busser i Aalborg. (Arkivfoto). Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand