Annonce
Politik

SF foreslår statslige lån til ophold på efterskoler og højskoler

Omkring 240 efterskoler i Danmark frister med ophold i 8., 9. eller 10. klasse. Her på Efterskolemesse 2020 i februar. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Unge skal kunne låne penge hos staten, hvis de vil på efterskole eller højskole, foreslår SF. DF er positiv.

For få børn fra lavindkomstfamilier kommer på efterskole, og for mange unge har ikke råd til et højskoleophold.

Det mener SF, der derfor foreslår, at staten opretter en fond, der gennem udlån kan dække hele prisen for opholdet på enten efterskole eller højskole.

Fonden skal give forældre mulighed for at låne til deres børns efterskoleophold, mens de lidt ældre højskoleelever selv skal kunne låne hos fonden.

Lånet betales efterfølgende af over en årrække til lave renter - akkurat som et SU-lån, fortæller SF's undervisningsordfører, Jacob Mark.

- Det er, fordi vi kan se i statistikkerne, at der stadig er rigtig mange familier fra lavindkomstgrupper, som ikke har råd til at sende deres børn på efterskole.

- Og vi ved, at mange unge ikke har mange penge og derfor ikke kan komme på højskole. Vi mener, at efterskole og højskole er en fantastisk mulighed for de unge, siger Jacob Mark.

Jacob Mark er ikke umiddelbart betænkelig ved at give nye lånemuligheder til familier og unge, som i forvejen befinder sig i lavindkomstgruppen.

- Lån er ikke noget fuldstændigt fremmed for mennesker, som kommer fra familier, der ikke har særligt mange penge. Det er en naturlig del af livet for at få råd til det, som mange andre ser som helt naturligt.

- For de mennesker er det også fuldstændigt naturligt, at man betaler lånene tilbage. Og staten skal ikke tjene penge på det her. Det skal være lavest mulige renter. Så jeg er sikker på, det her vil være en kærkommen mulighed for rigtig mange familier, siger Jacob Mark.

Børn fra velstillede hjem er overrepræsenteret på landets efterskoler.

I 2018 var knap 14.000 børn fra familier med mere end 800.000 kroner i årlig familieindkomst på efterskole.

Samtidig var knap 4000 børn fra familier med en indkomst under 400.000 kroner på efterskole.

Det viser tal fra Danmarks Statistik ud fra materiale fra 2008-2018.

I perioden har der været en stigende andel af efterskoleelever, som kommer fra familier med mere end 800.000 kroner i årlig indkomst, mens udviklingen er uændret for børn, der kommer fra familier med en indkomst under 400.000 kroner.

Hos Dansk Folkeparti lyder SF's forslag som en god idé.

- Vi ved godt, at der er nogle skævheder i, hvem der har mulighed for at komme afsted, siger DF's undervisningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl.

- Det her vil give mere lige mulighed for alle for at komme afsted på efterskole og højskole, uden at det bliver afgørende, om man lige har pengene stående på bankkontoen.

Hos Venstre er efterskoleordfører Kristian Jensen med på at se på, om den nuværende støtteordning kan forbedres.

- Men en statslig fond lyder som meget mere bureaukrati i form af ekstra administration oven på et system, der rent faktisk fungerer ganske udmærket, siger han.

  • Efterskolemesse 2020 i Aalborg Kongres
    Omkring 240 efterskoler i Danmark frister med ophold i 8., 9. eller 10. klasse. Her på Efterskolemesse 2020 i februar. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes