SF-formand indrømmer at en folkeafstemning fristede

Et af de første store politiske slagsmål efter valget var afskaffelsen af store bededag.

Men trods modstanden fra Folketingets partier vaklede regeringen ikke, og den kontante tilgang fik SF's formand, Pia Olsen Dyhr, til at overveje at sætte hårdt mod hårdt og bakke op om en folkeafstemning.

Det siger Pia Olsen Dyhr i et interview med Ritzau op til partiets landsmøde i weekenden, hvor hun lørdag og søndag mødes med partiets bagland i Kolding.

- Selvfølgelig var jeg fristet, fordi det ville give regering et banesår, siger hun og forklarer efterfølgende, hvorfor det ikke endte med opbakning fra SF trods stort pres fra blandt andet Enhedslisten.

- Min bekymring var bare, at hvis vi åbner for den dør, hvad så når vi har en centrumvenstreregering, og vi vil gøre noget progressivt på børn og på klima. Vil vi så opleve en højrefløj, der vil hive det våben op?

Et længere forløb endte med, at SF besluttede ikke at lægge mandater til at kræve en folkeafstemning.

Der skulle mindst 60 mandater i Folketinget til at tvinge regeringen til at sende forslaget til folkeafstemning, og uden SF's 15 mandater var der lang vej.

Selv om bededagsdiskussionen er et afsluttet kapital, er det alligevel forventningen, at den kommer til at fylde på talerstolen. Partiet er nemlig splittet.

Det er Pia Olsen Dyhrs fornemmelse, at SF's vælgere er delt i to omkring opbakning til folkeafstemning eller ej.

Blandt andre har flere af SF's lokalformænd til medier ytret ønsker om en folkeafstemning.

Men så langt kom det som bekendt ikke, fordi der ikke var de nødvendige 60 mandater i Folketinget, der skal til, hvis en regerings beslutning skal til folkeafstemning.

Når Pia Olsen Dyhr selv var fristet i "en halv dag", som hun selv siger, er det, fordi hun frygter, at SVM-regeringen vil bruge sit flertal til at "bølle tingene igennem".

- Det har været min bekymring, og så er man nødt til at sætte foden meget, meget hårdt ned, siger hun.

I bund og grund tror Pia Olsen Dyhr mest på, at SF får størst indflydelse ved at gå ind i forhandlinger med flertalsregeringen.

- Hvis vi siger, at vi bare melder os ud, så har de, der har stemt på SF, ikke fået nogen indflydelse, siger hun.

- Og det at man går ind i et forhandlingsrum, er ikke det samme som at være nyttig idiot. Vi går ikke ind i et forhandlingsrum, uden at vi får et resultat med ud, som vi kan genkende os i i SF.

/ritzau/