Annonce
Politik

SF kræver en milliard til sundhedspersonale på finanslov

- Jeg mener sådan set, at det eksisterende sundhedspersonale er nødt til at mærke, at der sådan set er en stigende forståelse på Christiansborg om, at de gør noget helt ekstraordinært, og det skal de selvfølgelig også kunne mærke, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sundhedsvæsnet skal have penge nu, siger Pia Olsen Dyhr, mens De Konservative foreslår en "lukrativ" ordning.

De i forvejen pressede sygehuse vågnede tirsdag op til meldinger om flere opsigelser, og det understreger ifølge SF blot et behov for tilførsel af flere penge til sundhedsvæsnet.

Støttepartiet vil i denne uges finanslovsforhandlinger medbringe et krav om mindst en milliard kroner til sundhedspersonale for blandt andet at afhjælpe akut mangel på personale og en truende "nedsmeltning" på sygehusene.

- Jeg tror ikke, at vi kommer under at snakke minimum en milliard. Og gerne noget mere. For vi står med nogle problemer, der ikke er nemme at løse, siger partiformand Pia Olsen Dyhr.

Pengene skal ifølge formanden tages fra "krigskassen". Krigskassen blev oprettet første gang i 2020, da man afsatte en stor sum penge til at håndtere akutte udfordringer i forbindelse med pandemien.

Midlerne skal afsættes til det, som SF kalder et coronatillæg.

Partiet vil ikke fordele pengene på forhånd, men "lytte til regionerne" i forhold til hvordan de bedst kan gøre gavn. Pia Olsen Dyhr nævner rekruttering, fastholdelse, særlige tillæg og arbejdsmiljø.

Det andet støtteparti Enhedslisten har indkaldt statsminister Mette Frederiksen (S) til en hasteforespørgsel i Folketinget onsdag. Enhedslisten kræver en redningspakke til sundhedsvæsnet.

- Jeg er ærligt talt bange for, om vi kan holde sammen på stumperne gennem vinteren i vores sundhedsvæsen, hvis der ikke bliver gjort noget alvorligt nu, siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL).

- Derfor har vi sagt, at der bør være et akut løft på to milliarder kroner, som kan gives til blandt andet lønninger til de lavest lønnede grupper, siger hun.

Regeringen har tirsdag meldt sig klar med en coronavinterpakke til sundhedsvæsenet - dog uden at sætte beløb på.

SF forventer at lande noget med regeringen i løbet af senest en uge.

- Vi har nævnt det i forbindelse med vores finanslovsforhandlinger, for vi synes, at det haster. Det forhandler vi lige nu. Jeg håber, at vi kan lande noget inden ugens udgang eller i hvert fald i starten af næste uge, siger Pia Olsen Dyhr.

De Konservative foreslår, at man motiverer sygeplejerskerne til at arbejde mere ved at give flere penge, hvis de vil tage overarbejdstimer. Som en midlertidig løsning.

- Vi har en nødsituation. Vi skal have skabt mere kapacitet her og nu. Det gør man ved at tilbyde dem nogle lønvilkår for det ekstraarbejde, som kan være med til at skabe noget ekstra kapacitet, siger sundhedsordfører Per Larsen.

Spørgsmål: Skal de have flere penge for de ekstratimer, som de tager?

- Ja, det vil jeg synes. Hvis man kan lave en aftale med sygeplejerskerne om, at de får nogle mere lukrative ordninger i en periode, indtil vi har noget af det her pukkelafvikling på plads, siger Per Larsen.

  • MÆRKEDAGE Partiformand, folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr fylder 50 år tirsdag den 30. november 2021.
    - Jeg mener sådan set, at det eksisterende sundhedspersonale er nødt til at mærke, at der sådan set er en stigende forståelse på Christiansborg om, at de gør noget helt ekstraordinært, og det skal de selvfølgelig også kunne mærke, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år