Annonce
Politik

SF og V vil skrotte gasfyr og gøre Danmark uafhængig af naturgas

Ud med naturgas, ind med varmepumper og biogas, lyder det fra SF og Venstre forud for den forventede melding fra regering om den fremtidige energiforsyning for gaskunder. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Venstre og SF vil have gasfyr skrottet senest ved udgangen af 2027 og i stedet satse på varmepumper og biogas.

Snart løfter regeringen sløret for, hvordan Danmark hurtigere kan blive i stand til at undvære gas fra Rusland.

Tirsdag efter påske har statsminister Mette Frederiksen (S) indkaldt til pressemøde om sagen.

Cirka 400.000 danske boliger bliver opvarmet ved hjælp af naturgas. En del af den gas kommer fra Rusland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Står det til to partier - Venstre og SF - skal Danmark gøre sig helt uafhængig af naturgas, og det skal ske senest ved udgangen af 2027.

Boliger med gasfyr skal i stedet opvarmes ved hjælp af grøn fjernvarme eller varmepumper.

Og virksomheder, der i dag bruger naturgas, skal have "grøn gas" i form af biogas, der er baseret på eksempelvis gylle eller halm.

- Det er ambitiøst, men det er den bedste vej at gå for den grønne omstilling, så Danmark kan blive uafhængig af naturgas, siger klima- og energiordfører i SF Signe Munk.

Satsningen på biogas betyder, at der skal opføres flere og større biogasanlæg.

Der skal ifølge de to partier laves et "fast track" - et hurtigt spor til godkendelse af øget produktion og udvidelser af eksisterende anlæg.

Venstres klimaordfører, Marie Bjerre, mener fortsat, at Danmark skal pumpe naturgas op fra Nordsøen. Men det skal ikke længere bruges herhjemme. Det skal i stedet sendes ud i Europa.

Her kan det bidrage til, at Tyskland og resten af EU også kan blive uafhængige af russisk gas, fortæller hun.

Marie Bjerre havde gerne set, at omstillingen var sket endnu hurtigere.

- Det her er, hvad vi anser for realistisk og politisk muligt, siger Marie Bjerre.

De to partiers plan kommer med en pris. Blandt andet til støtte af omlægning fra gasfyr til varmepumpe eller fjernvarme.

- Det vil være økonomi forbundet med det, det er vi ikke blinde for. Det er vi politisk villige til at prioritere i forbindelse med de fremadrettede forhandlinger, siger Marie Bjerre.

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, ser en masse positive takter i de to partiers udspil.

- Der er potentiale i for at øge anvendelsen af biogas i Danmark, fremfor naturgas.

De Konservative foreslår, at borgere kunne få et fradrag, når man skifter sit gasfyr ud med en varmepumpe.

Det skal erstatte de puljer og tilskudsordninger, der findes i dag.

- Alle, der har været i nærheden af de tilskudsordninger, ved, at det er ekstremt bøvlet.

Der vil et fradrag være langt mere effektivt og få flere danskere til at foretage det nødvendige skifte, lyder det fra Mette Abildgaard.

Også De Radikale ser positivt på udspillet. Partiets næstformand, Martin Lidegaard, synes, det er "stærkt opløftende, at der nu tegner sig et flertal for udfasning af naturgas i 2027".

/ritzau/

  • Pressemøde om udfasning af kul på Fynsværket
    Ud med naturgas, ind med varmepumper og biogas, lyder det fra SF og Venstre forud for den forventede melding fra regering om den fremtidige energiforsyning for gaskunder. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed