Annonce
Politik

SF: Parløb mellem tilsyn skal stoppe travlhed på hospitaler

Opgaver og tiden til at udføre dem hænger ikke sammen på hospitalerne, siger SF, som kalder på akut handling.

Der er brug for akut handling på landets hospitaler for at få sikret flere hænder og nedbragt travlhed blandt læger og sygeplejersker - og dermed sikre bedre forhold for patienterne.

Det siger SF, som konkret foreslår at give Arbejdstilsynet mulighed for at give mere bindende påbud i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres.

Meldingen kommer efter en ny undersøgelse, hvor en lang række læger og sygeplejersker fortæller, at presset på hospitalerne i nogle tilfælde går ud over patienterne.

- Vi ser jo nogle helt urimelige vilkår, hvor det ikke er menneskeligt muligt at udføre opgaverne godt nok. Men vi lytter også til, at personalet advarer om, at de knappe ressourcer har konsekvenser for patientsikkerheden. Det er lige så bekymrende.

- Det kunne derfor give mening, at Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed tog hinanden i hånden og udførte tilsyn sammen, siger Kirsten Normann Andersen, der er SF's sundhedsordfører.

Undersøgelsen, hun taler ud fra, er udarbejdet i et samarbejde mellem organisationerne Overlægeforeningen, Yngre Læger og Dansk Sygeplejeråd. Den er lavet for TV 2 i forbindelse med en ny dokumentar.

Her fremgår det, at omkring halvdelen af dem, der har deltaget i undersøgelsen, har stået i situationer, hvor travlhed eller underbemanding førte til "en alvorlig utilsigtet hændelse". Det er sket inden for det seneste år.

Samtidig har omkring halvdelen været i situationer, hvor omstændighederne har været medvirkende årsag til, at en patients tilstand er blevet forværret.

Kirsten Normann Andersen siger, at mens Arbejdstilsynet har mulighed for at påpege, at der for eksempel ikke er sammenhæng mellem ressourcer og de opgaver, sundhedspersonalet løser, så har de ikke mandat til at sige, hvordan normeringen så skal se ud.

Det kan Styrelsen for Patientsikkerhed til gengæld.

- Derfor tænker jeg, at det var godt, hvis de gik hånd i hånd og forholdte sig kritisk og konstruktivt sammen til, hvad forudsætningerne skal være for at få løst denne her opgave forsvarligt og også på en måde, hvor man sikrer personalets arbejdsmiljø, siger hun.

Kirsten Normann Andersen påpeger desuden, at regeringen bør tage initiativ til en langsigtet plan for at skaffe hjælp til de pressede afdelinger.

Det handler ifølge ordføreren både om arbejdsforhold, flere hænder og om at understøtte tværfaglighed, så en sygeplejerske ikke skal bede en læge om at udføre en opgave, som han eller hun sagtens kan udføre.

SF har kaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd for at redegøre for, hvor man vil rette op på forholdene.

Annonce
Annonce
Annonce
112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen