Danmark må anerkende Palæstina på samme måde, som Sverige har gjort, mener Holger K. Nielsen. Minister tøver.
Når Israels premierminister, Benyamin Nethanyahu, i valgkampen afviste, at fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne skal ende med to stater - Israel og Palæstina - så må Danmark anerkende Palæstina, ligesom Sverige har gjort.
Det mener SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen.
Han vil i Folketingets spørgetid have udenrigsminister Martin Lidegaards (R) svar på, om regeringen vil anerkende Palæstina som stat.
- Hovedproblemet lige nu er Nethanyahu. Hans udtalelser op til valget var dybt, dybt provokerende. De har skabt en krise i mulighederne for at få en forhandlet løsning. Derfor hører vi meget stærke udtalelser fra Det Hvide Hus, siger Holger K. Nielsen.
I oktober 2014 anerkendte Sverige som det første EU-land Palæstina. Det skete trods kraftig modstand fra Israel og USA. Martin Lidegaard var imod, da SF og Enhedslisten i december 2014 ville anerkende Palæstina.
- Skal Danmark gå ud ensidigt og anerkende Palæstina nu? Jeg tøver lidt med det og har gjort det et stykke tid, fordi en af ulykkerne i den europæiske politik er, at vi har været så splittede, siger Martin Lidegaard.
- Jeg vil have det kort på hånden, at jeg gerne ser en stærkere EU-rolle, siger han.
Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er enig med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som først vil anerkende Palæstina, når der er en tostatsløsning med Israel.
- Hvis Danmark anerkender Palæstina nu ligesom Sverige, så er det slut med at kunne gøre noget konstruktivt. Det er også i modstrid med, hvad vi har gjort diplomatisk siden tidernes morgen, siger Søren Espersen.
Danmark anerkender kun en stat, som kontrollerer sit territorium, følger krav om grænsedragning, og er en levedygtig stat, siger han.