Aftalen om danskernes boligskat vil være neutral i forhold til ligheden i Danmark, oplyser Skatteministeriet.
0,0 procentpoint.
Det vil ifølge Skatteministeriets beregninger være effekten af aftalen om danskernes boligskat på den såkaldte gini-koefficient. Den bruges som et mål for, om lande går imod større lighed eller større ulighed.
Ifølge Skatteministeriets tal er der dermed ikke tale om, at "rige" boligejere nu får endnu mere i posen som følge af aftalen.
- Jeg tror ikke, det betyder noget for ligheden i samfundet, men jeg tror, at det kommer til at betyde noget for trygheden for boligejerne, sagde erhvervsministers Brian Mikkelsen (K) efter præsentationen i aftalen.
Skatteministeriets opgørelse af effekten på lighed bygger på nogle af de grundlæggende forudsætning i aftalen.
I aftalen fastholder partierne en topskat på de dyreste boliger. Lige som hidtil vil det være én procent af boligejerne, som kommer til at betale ekstra i skat. Det svarer som hidtil til 15.000 boligejere, oplyser Skatteministeriet.
Samtidig er det en grundlæggende ambition i aftalen, at boligejerne skal betale det samme i skat som hidtil.
Målet med aftalen er altså ikke at gennemføre en skattelettelse, men at indstille skattesystemet på nye - og i mange tilfælde højere vurderinger af boligerne.
Overgangen til det nye system med højere vurderinger kommer til gengæld til at koste 20 milliarder kroner penge i en periode.
Dels vil der skulle betales et engangsbeløb tilbage til danskerne, der har betalt for meget i boligskat som følge af skæve ejendomsvurderinger.
Og dels vil skatterabatter til de nuværende boligejere også give et tab i skatteindtægter i en periode.
Efter omkring 20 år vil en væsentlig del af skatterabatterne dog være væk, skønner Skatteministeriet.
Det skyldes for det første, at skatterabatten ophører, når man sælger boligen. Det gør omkring tre til fire procent af danskerne hvert år ifølge Skatteministeriet.
Skatterabatterne er samtidig låst fast i kroner og ører. Det betyder, at inflationen og væksten over tid vil udhule skatterabatten.
Skatteaftalen vil koste 20 milliarder kroner i overgangsperioden. Men på sigt vil aftalen ifølge Skatteministeriet være næsten være neutral.
På sigt vil aftalen ifølge beregningerne "kun" føre til et minus på 300 millioner kroner.