Folketingsmedlem Özlem Cekic (SF) vil stemme for S-SF's forslag til et nyt pointsystem for udlændinge, selvom hun principielt er imod. Det skriver politiken.dk.
Hun har ellers tidligere udtalt sig stærkt kritisk om et pointsystem i modstrid med partiets integrationsordfører, Astrid Krag.
- Jeg stemmer for enhver lempelse, der kommer. Og alt det, vi kommer til at indføre, er en lempelse af VKO's regelsæt, og det vil jeg selvfølgelig stemme for, siger Özlem Cekic (SF).
Tidligere på dagen udsendte hun et pressemeddelelse, hvori hun skrev, at det ikke er nogen hemmelighed, at hun "principielt er imod et pointsystem".
/ritzau/